- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
302

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

302

NORDRE BERGENHUS AMT.

Svin........... 167

Høns.......... 135

Ænder.......... 10

Kvæget er som oftest ublandet kystkvæg, men enkeltvis
findes det opblandet med lidt telemarkskvæg og ayrshirekvæg.
Disse blandinger, der er noget større, er som oftest meget
tarvelige dyr.

Melkeproduktionen er tiltaget noget.

Faareavlen er især af vigtighed paa oerne.

For bygdens forsyning maa der kjøbes heste.

Myre r. Brændtorvmyrer imellem bergknauserne forekommer
hist og her ved en stor del gaarde, og disse benyttes overalt, hvor
de findes, meget til brændtorv, da her er mangel paa andet
brænde. Paa gaardene Kjelbju, Halland, Sande, Børtnes m. fl.
findes god brændtorv, men ellers er der lidt ved de fleste gaarde.

Her er ingen større myrer, skikkede for dyrkning eller
torv-strøfabrikation. Smaapartier af muldmyr til gjødselblanding
forekommer hist og her, men oftest sparsomt.

Herredet er fattigt paa skog; der angives 26 km.2, hvoraf
14 km.2 furuskog og 12 km.2 løvskog, mest af birk. Den er
tynd og uden væksterlighed.

Gran findes ikke uden som plantet hist og her.

Or optræder ogsaa paa enkelte steder som skogdannende træ.

Foruden furu og birk vokser i herredet: asp, rogn, hassel,
ek m. fl.; derhos er der meget lyng og ener.

Skogen leverer ikke kjøbmandslast eller andet stort tommer.
Bygningstommer kjøbes, lidt brændeved sælges, men meget kjøbes.
Af andre skogprodukter kjøbes bord, næver og bark.

Middelpris i 1895 var pr. meterfavn ved: birk kr. 14.50,
furu kr. 11.00, or kr. 10.00.

Middelpris i 1895 pr. tylvt bygningstommer: 35 ä 38 kr.
pr. 5 ä 6 meter langt og 25 em. bredt.

De gaarde, som har skog, er: Brosvik, Vatne, Bingen, Fallebø,
Eide, Steine m. fl.

Af vilde dj’r findes: hjort, meget sparsomt, ræv, oter og røskat.

Fiskerierne er af betydning for herredet. Det er
fornemlig kystfisket, som spiller en væsentlig rolle, mindre
fjord-fisket. Der fiskes sild, torsk, laks, sei, hummer. Derhos tillige
under det daglige fiske hyse, mort, hvitting, stenbit, flyndre, aal,
brosme og lange.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0314.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free