- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
463

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KINN HEKRED.

463

Det kan hænde, at i de øverste gaarde i Eikefjordsdalen
ligesom ogsaa i Norddalsfjorden frostnætter indtræffer, men det
hører vistnok til sjeldenheder.

Tang bruges til gjødsel, men neppe i den mængde, som den
burde, og efter det rige forraad, som findes; endnu mindre bruges
tare, uagtet den egner sig godt til gjødsel.

Paa mange gaarde i Kinn sogn er havnegangene daarlige.
Naar undtages øen Kinn og Reksten, kanske ogsaa Batalden samt
gaarden Kleiven, hvor der Andes gode havnegange, endog
fjeld-beiter, mangler hele Kinn sogn tilstrækkelig havnegang. Øerne
er bevokset med lyng, hvor smaa græstotter Andes iblandt.

I Svanø sogn er havnegangene bedre, uagtet ogsaa der er
Aere gaarde med meget daarlig havnegang, f. eks. Stavølandet,
Stavang, Standal, nedre, Hovik, Stenhovden og Hopen. Derimod er
der Aere gaarde med rig havnegang og fjeldbeiter, f. eks. Osland
og Oslandsbotnen, Svar dal, Høidal, Sundal og Osen. Navnlig er
gaardene Oslandsbotnen, Svardal og Sundal kjendte for sine
fjeldbeiter, der benyttes meget til at hensætte okser og sauer om
sommeren til opfedning.

I Eikefjord, der hovedsagelig er et fjord- og daldistrikt, er
havnegang, og fjeldbeiter i almindelighed tilstrækkelige for behovet.

Kvæget hører i det hele til fjordracen. Enkelte
gaard-brugere har forsøgt en blanding af telemarksracen. Paa gaarden
Svanø er fra ældre tid indkjøbt telemarkskjør, saa den kvægrace
er herskende der paa gaarden. Adskillige af naboerne og fjernere
boende gaardbrugere har opkjøbt kalve af denne race, saa der
Andes en blanding, men den kan ikke kaldes almindelig.

Opgave over kreaturhold og fjærkræ Iste januar 1891:

Heste....................309

Storfæ . .................3503

Faar . . .................7993

Gjeter..........1665

Svin...........686

Rensdyr....................4

Høns...........553

Ænder....................8

Der opdrættes en del heste og hornkvæg. Salg af melk er
af ringe betydning for herredet.

De i bind I, pag. 425, meddelte oplysninger om faareskab
skal lier suppleres med nogle yderligere oplysninger:

Ifølge indberetninger fra amtmændene har faareskab hersket
paa Vestandet (fra Lister og Mandal, Stavanger amt og nordover)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0475.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free