Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
NORDRE BERGENHl’S AMT.
ligefra for 1819, i hvilket aar kirkedepartementet udgav den förste
veiledning til sygdommens bekjæmpelse; senere kom lignende
veiledning i 1831 og 1832.
I 1849 ansloges antallet af skabbede faar i landet til mindst
200 000 og tabet ved sygdommen paa hvert faar til mindst 1.2
kr., hvorefter det aarlige tab ved faareskabben kunde anslaaes
til mindst 60 000 spd. aarlig eller 240 000 kr.
Faareskabben gav anledning til udstedelse af en provisorisk
anordning af 15de september 1849 samt ansættelse af en særskilt
dyrlæge med Ion af statskassen og desuden bidrag af statskassen
til lønning af saakaldte amtsdyrlæger.
Sygdommen foranledigede siden loven af 15de september 1851
om foranstaltninger mod skabsyge hos faar og gjeter.
Sygdommen var sterkt udbredt i Søndre og Nordre Bergenhus
samt Romsdals amter.
Der anordnedes tilsynskomiteer og oplærtes skabkurerere,
ligesom dyrlægerne i hvert amt stadig søgte at bekjæmpe sygdommen.
Imidlertid var sygdommen saa meget udbredt, at
foranstaltningerne syntes at nytte lidet; den behandling, der mest benyttedes,
var vaskning i tobaksafkog, og der indberettes, at der i flere aar
paa amtets bekostning er kjøbt i tusenvis af pund af amerikansk
tobak», i 1866 saaledes 22 000 pund i Søndre Bergenhus, i 1865
3 440 pund i Nordre Bergenhus, hvormed var vasket henholdsvis
50 023 og 9 911 faar.
Behandlingen blev dog ikke effektiv, førend der i 1862
ansattes en statslønnet dyrlæge som leder af kampen mod
sygdommen. En skabkurerer bereiste hvert aar systematisk Søndre
og Nordre Bergenhus samt Romsdals amter og undersøgte faarene
fra gaard til gaard. Under skabkurereren virkede et større eller
mindre antal skabvaskere (20—40 i hvert amt); sygdommen voldte
amterne betydelige udgifter hvert aar, men bestræbelserne er
kronet med held, saaledes at sygdommen, der i 1867 endnu
betegnedes som «ganske udbredt» i Nordre Bergenhus amt, i 1886
betegnedes som ophørt. I Søndre Bergenhus amt var sygdommen
udryddet et par aar for; i Romsdals amt anmeldtes de sidste
tilfælde i 1888.
For tiden er sygdommen ganske udryddet her i landet, idet
de sidste tilfælde er ophørt i Kristians amt i 1894.
Paa Svanø ligger adskillige myrer udyrket, ligesaa paa
.Stavølandet paa den nordre side af Brufjorden. Opdyrkning
bliver vanskelig, navnlig for afgrøftningen.
Paa forskjellige gaarde inden herredet benyttes torv til
brændsel.
Kinn sogn er, naar undtages nogle faa gaarde, ganske skog-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
