Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474
NORDRE BERGENHl’S AMT.
Anders Matsen havde for i tiden været sorenskriver,
antagelig paa Søndmør.
Fra reformationen og til denne tid havde Bru været kongens
eller kronens eiendom. Vistnok havde gaarden i den sidste tid
været bortforpantet og brugt af panthaveren, men eiendomsretten
var dog fremdeles kongens, der havde det i sin magt at indløse
den naarsomhelst, saasandt lian blot skaffede pengene tilveie.
Heri skede der 1662 en forandring, idet kongen solgte ikke
alene Bru og gaardene der paa øen, men overhovedet alt sit
jordegods i Søndfjord til erkebiskop Hans Svane. Denne mand,
efter hvem Svanøen og Svanøbirket flk sit navn, er bekjendt for
den virksomhed, han viste 1660, for at skaffe Fredrik den 3dje
enevoldsmagten, og man har ment, at han flk alt krongodset i
Søndfjord som gave af kongen til tak herfor, hvad dog neppe
er rimeligt.
i kong Fredrik den 3djes skjøde af 9de marts 1662 heder
det, at Svane skulde have godset «til Odel og Eiendom med
saadan Frihed, som ellers folger Odelsgods i Norge», men «Kongens
og Efterkommeres Suverænitet, kongelige Regalier og Hoihed over
Godset uforkrænket og forbeholden». Gaardene opregnes en for
en, og landskylden af dem udgjorde tilsammen omsat til smor
over 400 lober, hvilket var omtrent 2/ä af hele Søndfjords skyld.
Ledingen af godset udgjorde, naar de forskjellige ydelser omsattes
i penge, efter datidens priser vel 290 rigsdaler. En maaneds
tid efter, nemlig under 15de april 1662, flk Svane skjøde paa
kongens anpart af korn, fiske-, silde-, oste- og al anden tiende
over hele Søndfjord, der efter de da gjældende priser omsattes
til 330 rigsdaler aarlig.
Efter Svanes død gav kong Kristian den 5te under 16de mai
1685 hans enke, fru Marie Fjuren, tilladelse til af Bru at oprette
en hoved- og sædegaard og kalde den Svanø. Denne sædegaard
skulde hun og eftermænd nyde med de samme rettigheder, som
andre ældgamle adelige sædegaarde da havde eller i fremtiden
fik. Derhos flk hun og eftermænd «til et sær kongelig Naades
Tegn» fri birkerettighed til Svanø og dens underliggende gods og
det saaledes, at hvis de i distriktet deromkring senere
erhvervede andet jordegods, skulde ogsaa dette høre under Svanø
birke-thing, og de derpaa boende bønder skulde svare for dette som
sit rette værnething. Endelig heder det i bevillingen, at fru
Svane Fjuren og eftermænd skulde beskikke dygtige personer til
birkefogder og birkeskrivere, som retten lovmæssig og troværdig
kunde administrere.
At krongodset i 1662 samledes paa en privatmands haand,
og at saaledes 2/ä af Søndfjords bønder i stedet for kongen fik
en privatmand til jorddrot, kunde nok i mange retninger ove
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
