- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
475

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

NAL’STDAI. HERRED.

475

indflydelse. Men ulige større og varigere har virkningen været
af den bevilling, som Svanes enke flk 1685, og hvorved hun og
følgende eiere meddeltes øvrighedsmyndighed over leilændingerne
paa godset, deri indbefattet sigt- og sagefaldsret, det vil sige ret
til at paatale forbrydelser samt til at indkræve og beholde de
ved disse paadragne bøder.

Det er iøinefaldende, hvor let en ret som den sidstnævnte
maatte kunne misbruges. Naar jordeierne baade skulde paatale
forbrydelserne og beholde boderne som sine, maatte fristelsen til
at bringe det mest mulige ud af denne indtægtskilde ligge nær.
Og naar saa dommeren, der skulde paakjende sagerne og
bestemme bodernes størrelse, var afhængig af, ja ligefrem
beskikkedes af godseieren, maatte man jo frygte for, at han gjerne
vilde dømme efter herskabets vilje. Denne bemærkning er en
betragtning over tingen i al sin almindelighed. Hvorvidt sigt- og
sagefaldsretten specielt for Svanobirkets vedkommende har været
misbrugt, derom foreligger ingen særskilt undersøgelse. Men selv
bortseet fra sigt og sagefaldsretten, gav bevillingen af 1685
anledning tir en anden ulempe, den nemlig, at Søndfjord blev delt
i to jurisdiktioner. Skjont Svanøgodset 1726 splittedes ad,
vedvarede denne uheldige deling af jurisdiktionen lige til 1821, da
det ved kongelig resolution bestemtes, at Svanø
birkedommerembede skulde slaaes sammen og være forenet med Søndfjords
sorenskriverembede. I denne tid, altsaa fra 1685 til 1821,
valder paa nogle korte afbrydelser nær to dommere i Søndfjord,
nemlig birkedommeren eller birkeskriveren og sorenskriveren. I
den første del af samme tidsrum var her ogsaa to fogder,
birke-fogden eller forvalteren og kongens eller lenets foged. Stundom
var der endog i et og samme thinglag to lensmænd, en for birket
og en for lenet. Dette sidste var dog kun undtagelse; i regelen
var lensmanden den samme for birket som for lenet.
Birkedommeren og sorenskriveren havde samme slags forretninger og
fulgtes ad omkring paa thingene; men den første havde med
dem at bestille, som boede paa birkets gaarde, og sorenskriveren
med de andre indvaanere i thinglaget. Naar man betænker,
at birkets gaarde laa spredt om i alle sogne, og at undertiden
et brug af en gaard kunde høre under birket, medens de andre
brug hørte under lenet, er det let at forstaa, at der blev
anledning til kranglerier, og at der kunde opstaa mange slags urede
og virvar.

Efter erkebiskop Svanes og hans enkes død tilfaldt Svanø
og Svanøgodset deres born. Under 23de april 1718 solgte disse,
nemlig Anne Margrethe Svane (enke efter kancelliraad Jan Foss),
Søster Svane (enke efter dr. Hans Bagger) og oberst Fredrik Hans
von Walter (rimeligvis enten svigersøn eller dattersøn af Svane),

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free