Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
530
NORDRE BERGENHl’S AMT.
seljemændene er en geistlig legende, hvori en historisk kjerne
hverken er at soge eller finde.
Navnet Sunniva — nu almindelig hos os Synneve — er op
rindelig ikke norsk; den ældre form er Sunnefa (Sunnoveifa) og
er et frankisk navn; derfor har man tænkt sig, at legenden har
hørt hjemme hos frankisktalende folk, herfra er overført til
Nordtyskland, og at Sunnivalegenden er en form af den nordtyske
Ursulalegende. Aarsagen, hvorfor sagnet netop er fæstet til Selje,
kunde være øens navn. Den heder vistnok Selje, og er vel
dannet af sel, sæter, men det sees allerede af Olav den helliges
saga, at dette navn allerede tidlig er forvansket eller misforstaaet
til Sæla, den lyksalige o.
De ældste spor af Sunnivadyrkelsen træffes i den anden
halvdel af det Ilte aarhundrede. Magnus den godes datter
Ragnhild blev gift med jarlen Haakon Ivarssøn og havde med ham
datteren Sunniva, aabenbart opkaldt efter helgeninden. Hun
var sandsynligvis fodt ved slutningen af Harald Haardraades
regjering.
Om Sunnivakirken og St. Albani kloster beretter Odd Snorressøn
Munk, der skrev Olav Trygvessøns saga mod slutningen af det
12te aarhundrede (omtrent 1180): «Siden blev Sunniva fort til
Bergen, men Albanus hviler nu i Selje, og der er hans
hovedkirke med munkeklostret, hvor der er mange bygninger og megen
herlighed og mange skrin; og i den dyrebare heller, som da faldt
ned, er nu dannet et kapel, som man kalder Salen, hvis ene væg
er berghelleren, og hvis anden er opført af sten, og inde i berget
er en klippehule, hvorfra der udgaar en liden bæk, hvoraf mange
faar helse. Der er gjort et alter i dette kapel, som ligger op i
fjeldet ovenfor hovedkirken.
Paa samme maade er dette følge dyrket paa Kinn.
Paa Selje er fem kirker: der er Fylkes-, Krist-, Marie-,
Mikaels-, Albamis- og Sunnivakirken.» P. A. Munch antager, at det
maa forstaaes saaledes, at de to første, Fylkes- og Kristkirken er
en og den samme.
Flatøbogen (forfattet 1387—95) beretter ogsaa om disse
bygninger: «I den kirke, som er Alban helliget, er et
sortmunke-kloster, og der i kirken er mange skrin baade store og smaa,
hvor Sunnivas følgesvendes hellige ben bevares; meil Sunnivas
kirke er oppe i fjeldet noget fra klostret. Fremfor denne kirke
ved hulen lod kong Olav gjøre en stenvæg saa høi og forsvarlig
som det sterkeste kastel. Under denne mur ligger klostret,
og opgangen til den øvre kirke er mellem bækken og
murvæggen.»
Den kirke, som Olav Trygvessøn skal have bygget, maa have
ligget oppe ved St. Sunniva heller, eller maaske er hulen allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
