- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
531

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HORNINDALEN HERRED.

531

da omdannet til en kirke, hvis beretningen overhovedet er at
stole paa.

Eftersom Sunnivas lielgenry steg, tiltog kirkens rigdom ved
de gaver, der strømmede ind fra de valfartende pilgrimme. Øen
blev sædet for en biskop, og foruden et kloster blev der ialt
bygget 5 kirker.

Paa Olav Kyrres tid (1063—1093) var Selje sædet for en
biskop over Gulathingslagen.

Da Olav Kyrre havde oprettet en kjøbstad i Bergen, flyttede
biskop Bernhard derhen fra Selje, hvor han hidtil havde havt
sit tilhold. Da hans distrikt, Gulathingslagen, havde faaet en
stad, skulde han ikke længer bo paa landet. I en gammel
biskopsfortegnelse benævnes Bernhards efterfølgere lige indtil
midten af det 12te aarhundrede «biskoper i Selja», skjønt det
er vist, at de boede i Bergen og sædvanligvis kaldtes «biskoper
i Bergen», aabenbart fordi Bergens kathedralkirke, som kong
Olav har grundlagt, da først blev fuldført og indviet.

Oprettelsen af St. Albani benediktinerkloster paa Selje omtales
ikke nogensteds i de nu tilgjængelige kilder, og man kunde
derfor fristes til at antage det stiftet allerede af Olav Kyrre, naar
ikke den samtidige Ordrik udtrykkelig sagde, at man for Sigurd
Jorsalafars tid (1103—1130) ei kjendte munkeklostre i Norge.

Munch formoder, at der vistnok allerede i Olav Kyrres tid
har boet mnnke ved St. Albani kirke paa Selje, maaske ogsaa,
efter biskop Bernhards flytning til Bergen, paa Nordnes ved denne
stad, men at det kun var munke fra fremmede, især engelske
benediktinerklostre, der var forskrevne til landet som biskopens
hjælpere og ikke dannede særskilte eller selvstændige
klosterkonventer, forend disse oprettedes af Eysteyn og Sigurd.
Oprettelsen af Selje kloster maa saaledes med størst sandsynlighed
tillægges kong Sigurd.

Fra engelske benediktinerklostre eller maaske fra Winchester
antages at være komne de fleste engelske geistlige, der i det
Ilte og begyndelsen af det 12te aarhundrede reiste til Norge
eller i det mindste til Gulathingslagen, og som her dannede det
oprindelige personale i Selje og Munkeliv klostre; fra disses midte
maa de første biskoper i Bergen og Stavanger antages at være
udgangne.

Selje kloster var et benediktinerkloster, helliget St. Albanus,
og munkenes ordensdragt var sort (svartmunkaklaustr).

Klosteret laa afsides, dets breve er tabte, saa man kjender
lidet til dets historie.

Abbed Ritabjørn af Nidarholm dode her paa hjemreisen til
sit kloster i 1244.

Herfra udgik den sidste Jerusalemsfærcl under korstogene,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0543.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free