- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
532

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

532

NORDRE BERGENHl’S AMT.

idet Andreas, Nikolas’s son, i 1271 seilede fra Selje til det
hellige land.

De fleste efterretninger om Selje angaar abbedskifter.

Klosteret brændte 1305, men blev formodentlig igjen
opbygget, thi man ved, at det eksisterede som kloster 1451, da
dets abbed, Haakon, var ombudsmand for høvedsmanden i
Bergen, hr. Olav Nielssøn af Talge. Tilsidst er det maaske odelagt
ved ildebrand, da der ved udgravningen overalt fandtes et lag
kul og brandgrus umiddelbart paa stengulvet.

Dette var ikke alene tilfældet med klostret og dets kirke,
men ogsaa ved de øvrige, isolerede bygninger.

Alle bygninger er derfor rimeligvis brændte paa en gang,
men da de ligger for langt fra hinanden til, at det skulde være
rimeligt, at ilden fra den ene bygning skulde have antændt den
anden, saa synes dette at bekræfte sagnet om, at kirken skal
være plyndret og brændt af fiender eller sjorøvere.

I en kaldsbog fra Selje meddeler sognepræsten Peter Harboe
Frimann († 1759) herom: «Hvad klostrets ødelæggelse angaar,
da fortælles, at 3 å 4 svenske krigsskibe for nogle hundrede aar
siden kom ind af Stadthavet og bombarderede klostret til en
endelig ødelæggelse og ruin.

I denne bestyrtelse søgte munkene at salvere deres bedste
mobilier, og i saa henseende nedsattes en hoben pretiosa i den
store gildekjedel (det er den store kjedel, som de brugte, naar
de i juletider holdt gjestebud hos sig for de fornemme bonder
paa det faste land), hvilken de med reb nedsænkede i sjøen.
Men da de efter fiendens bortreise skulde opdrage kjedlen, gik
det ene reb af, og altsaa blev deres pretiosa i sjoen beliggende,
ligesom og den store klokke i kirken, som de i samme forvirrelse
vilde se reddet, skulde blevet borte for dem i sjøen paa den
sydvestre side af Sello.»

Dog er dette vel kun et lost sagn og maaske en forveksling
med nogle franske sjørøveres plyndringer der paa kysten i 1564.

Under den nordiske syvaarskrig viste der sig nemlig franske
sjorøvere udenfor kysten af Sogn og Fjordene, og lensherren paa
Bergenhus, Erik Rosenkrands, udsendte krigsskibe mod dem.

Efter Frimanns beretning forsvandt kirkens dokumenter, der
opbevaredes i præstegaarden, ved hans morfader, Peder Harboes,
tiltrædelse af embedet, da hans forgjængers enke odelagde disse
af ondskab, fordi Harboe ikke vilde egte hende.

I 1545 blev klostrets gods af Kristian den 3dje tillagt St.
Jørgens hospital i Bergen. En væsentlig del af St. Jorgens
hospitals midler er, som før omtalt, tilladt anvendte til bygning af et
hospital for tæringssyge i Bergens stift.

Stene fra kirke- og klosterruinerne blev formodentlig anvendt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0544.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free