Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534
N’OHDHE RERGENHUS AMT.
Klostergaarden er 55 fod lang og 50 fod bred og danner en
terrasse. Den er paa sondre og vestre side omgivet af en 7 fod
bred korsgang, hvorfra overhvælvede gange har ført ud i det,
frie. Taarnet med den vestre halvdel af skibet har vistnok fra
først af dannet en smuk og særdeles omhyggelig opfort mindre
kirke.
St. Sunnivas kilde findes nær klosteret og har endnu godt,
men noget jernholdigt vand.
Fra denne kilde gaar en bæk, der rinder mellem den
formodede økonomibygning og klostret.
Klosterkjokkenets beliggenhed har været meget heldig valgt,
da man herfra har havt let adgang saavel til det indre af
klostret og til forraadskamrene, som til vedskaalen, til
gjæste-herberget og til kilden.
St. Sunnivakirken i den øvre gruppe ligger omtrent 300
fod fra klosterkirken og 128 fod over denne. Den er udvendig
47Vä fod lang og 21 fod bred og bestaar af et skib, der indvendig
er 24 fod langt og 15 fod bredt, og et kor, 11 fod i kvadrat.
Denne kirke er opført paa en kunstig terrasse, der mod vest
har været omtrent 50 fod bred og 30 fod lang og 20 fod hoi.
Nedenfor denne findes igjen en anden terrasse, omtrent 60 fod
bred, 30 fod lang og 20 fod høi, med 2 fløimure paa siderne.
Ved kirkens nordøstlige hjørne, begynder der en trappe, der
forer op til et rum, 22 fod over terrassen. Fjeldvæggen helder saa
sterkt udover denne trappe og de øvre to rum, at den ganske
overdækker denne som et skraatag. Det er denne fjeldvæg, som
sagaen kalder «Sunnivahillerne», og hvorfra der ogsaa i vore dage
falder fjeldstykker ned.
Af fjeldvæggen paa den ene side og af en mur paa den anden
har der været dannet en kunstig hule.
Denne hule fortsætter et stykke ned i fjeldet, som en af
naturen dannet hule.
Hvor de 5 kirker er at søge, som 0<ld Munk i sin saga
opregner, er vanskeligt med sikkerhed at bestemme. Efter
Flatøbogen var klosterkirken helliget St. Albanus, og Snnnivas
følgesvendes ben var bevarede der, men St. Sunnivas kirke var oppe
i fjeldet, og her stod formodentlig hendes skrin opbevaret paa
afsatsen over alteret, indtil det den 7de september 1170 blev
flyttet til Kristkirken i Bergen.
Albanuskirken og Sunnivakirkens beliggenhed er efter dette
bekjendt.
Terrasserne fremfor Sunnivakirken skulde, efter Flatøbogen,
være opfort af Olav Trygvessøn (aar 995—1000) og maaske
ogsaa muren ved hulerne.
Odd Munks beskrivelse af det kapel, han kalder «Salen»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
