Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NORDRE BERGENHIS AMT.
stykke østlig og derpaa sydost og øst, idet den efterhaanden
udvider sig til 2..~> km.s bredde ved Utviken. Her bøier fjorden
i nordøst, danner paa ostsiden Indvikbugten og gaar fra
Hilde-halsen østlig først med en bredde af 2 km. og senere kun 1.4
km. indtil udfor gaardene Rake og Heggestad, hvor den deler
sig og gaar med en arm ind til Loen og en til Olden.
Fjorden er fra herredsgrændsen og indtil Utviken 450 ni.
dyb, ud for Froholm 360 m. dyb og ved indløbet til
Oldenbugten 188 in.
Om vinteren fryser bunden af indre Nordfjord, særlig
Oldeu-bugten i Indvi ken herred, men ofte fryser hele fjorden helt ud.
saalangt herredet strækker sig, tildels ogsaa længer.
I 1900 frøs fjorden til Moldreim, og isen kjørtes i 16—18
uger; man var 19—20 uger uden dampskib. Det har hændt, at
fjorden har været islagt til forbi Lote.
Jords m o n. I ovre Olden er der dyb muldblandet
sand-og lerjord, og langs vandet tildels sandjord, medens jorden i
nedre Olden er mere lerblandet, tildels ogsaa hovedsagelig
lerjord. Lerjord er der ogsaa i Faleide, medens skogstrøget
nordover mod grændsen af Hornindalen herred enten bestaar af daarlig
sandjord, aurjord eller myrjord.
Vekselvis myrjord, muldjord eller sandlioldig muld er
almindeligt paa fjeldgaardene Boberg, Ulvedal, Bersæter, Solberg,
Fjeld, Kaarstad, Gald, Nos og de høiestliggende partier i Band
eller Hopland.
Rakebygden, Indvik, Utvik og Blaksæter har dels sandjord,
dels lerblandet og muldblandet sandjord. I Blaksæter er jordlaget
ikke dybt; svad og bergknauser stikker frem, ret som det er,
men mellemliggende partier er frugtbare. I Indvik er undergrunden
tildels grov sand (som f. eks. paa Lyslo), saa de ellers gode og
kraftige jorder kræver jevnlig gjødsling.
Udsat for frost paa korneter: Strækningen Langsæter—Sindre.
Sætren–Bodberg, Fjeld, Kaarstad—Nos—Tvinnereim- Aaland, samt
paa søndre side af fjorden gaardene Dragesæter. Men selv paa
disse gaarde hører det dog til sjeldenhederne, at kornet fryser,
hvis man holder sig til de tidligmodnende havresorter.
Paa de fleste gaarde er fra 1/s—2/ä af selve indmarkeu ikke
saaledes opryddet, afgrøftet og bearbeidet, at der bliver nogen
større afkastning. Efter bygdens sprogbrug regnes det dog for
«dyrket mark , naar man har ryddet overfladen saavidt, at man
kan slaa græs med almindelig stutorv, og der forøvrigt spredes
lidt gjødsel udover hvert andet eller hvert tredje aar.
Foruden denne halvdyrkede indmark, der i areal er storst
paa gaardene Berge og Myklebostad i Utvik, ligger der til de fleste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
