- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
617

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

INDVIKEN HEHIiED.

(i l 7

maal delvis i Indviken og Hornindalen herreder. I ovre Olden
er ogsaa enkelte myrer skikkede til dyrkning.

Brændtorv er der ikke i herredet, som har skog til brændefang.
Maaske der dog paa fjeldvidderne eller de større høidedrag kunde
findes brugbar brændtorv.

Multemyrer er der paa fjeldstrækningerne. I Utvik sælges
endel multer paa hotellerne og ombord i dampskibene eller
udføres til Bergen.

Skogene i Indviken er ikke saa store som i Gloppen.
De udgjør 1 10 km.’2, hvoraf 35 km.’- furuskog og 75 km.2
løvskog. De er noksaa frodige og bedre end skogene i Gloppen.

Af træer vokser i herredet: furu, birk, asp, kvitor og svartor,
rogn, heg, hassel, ask, lind, selje, alm, pil samt ener. Langs
fjorden er en hel del vakre hængebirke. Der er nogen hasselskog,
som anvendes til tøndebaand, og lidt nødder sælges. Alm dyrkes
tildels til foder. Der tilvirkes en del tønder. Ener benyttes til
gjærdestolper og grindstolper. Af lindetræerne virker flere
husmænd og mindre brugere bastetaug. Denne vare afsættes dels
i Nordfjord, dels føres den til Bergen, hvor den kjobes af
stri-lerne, som binder af den de saakaldte halvnøter.

Gran findes ikke, uden hvad der er plantet. Furu og birk
samt or er de egentlig skogdannende træer.

De gaarde, som har mest skog er: Ulvedal, Bcrsæter,
Søl-berg, Myklebostad, Valaaker, Værlo, Frøisæter, Tisthammer, Moldreim,
Svarstad, Faleide, Langsæter, Maurhaugen, Haugen, Flore, Nybo (de 4
sidste er forstvæsenets), Sindre, Sæteren, Nedre Robjørgene, Il ilde,
væsentlig furuskog. Baade furu og birk har følgende: Hegdal, Kaurstad,
Myklebostad, Berge, Bruland, Hage, Hopland, Hammer, Band,
Tvinnereim, Aaland, Skrede, Froholm, Aarholm, Bosæter. Overveiende
birk : Dragesæter, Rerne, Taraldsæt, Skaaden, Langved, Lyslo, Algjeld,
Skarstein, Strand, Rake, Opheim, Marsaa, Fjeld, Kaurstad, Gald, Xos
samt de for ikke nævnte gaarde i Blaksæterbygden.

Bygningstømmer kjobes ikke, der sælges adskillig brændeved.

Der sælges endel tøndebaand, stav, enerstaur og bastetaug
og kjøbes endel hovlet og ploiet bygningsmateriel.

Middelpris i 1895 var pr. meterfavn ved: birk kr. 11, furu
kr. 8, or kr. 8.

Middelpris i 1895 for 20 fod lange, 4 tommer tykke og 10
tommer brede planker var kr. 40.1X1 pr. 12 stykker.

1 Indvikbugten paa gaarden Hildes grund har været drevet
efter kobber; malmen er fort til Grimeliens værk i Søndfjord.

Skifer findes i Utviken, og der er brud paa gaardene
Bruland og Valaaker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0629.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free