- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XIV. Nordre Bergenshus Amt. Anden del (1901) /
630

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(030

NORDRE BERGENHUS AMT.

En eg, som skycler ud fra den sydligste tind, er paa sine
steder saa smal, at man kan «ride den», og den er styrtende
bråt til alle sider, og i dybet ligger bræerne.

Fjeldet bestaar af ganske løs sten, fliset, forvitret, saa at
fodfæstet paa det alleromhyggeligste maa undersøges for næsten
hvert trin. Paa en hel del steder maatte eggen renskes ved at
vælte væk alle de løseste stene, ofte meget store stene, men med
saa lidet og løst underlag, at det var let at vælte dem; enkelte
ligger endog og vipper paa selve eggen, saa de kan væltes ned,
til hvilken side man vil.

Toppen er flad som et gulv, men neppe 2 meter lang og 1
meter bred, og der er bråt skraaning til alle sider. Den
forrevet, fillede, skarpe fjeldkam forbinder denne top med
fjeldets øvrige tinder, som er vilde, ludende fremover bræen
mod øst.

Fra fjorden omkring Faleidet i Nordfjord sees Skaala som et hoit
fjeld inderst i fjordbunden over Loen; paa den ligger en
bygning, der nærmest ser ud som en uhyre varde, men som viser
sig at være et cylindrisk toetages stentaarn med kegleformet tag.
Bygningen er «Skaalehuset», opført af afdøde doktor Kloumann.

Hytten er solid muret af graasten i cement.

Skaala har steil styrtning paa nordsiden og en skaalformig
botn med bræ, hvilken botn har givet fjeldet navn.

Fra gaarden Tjuven begynder opstigningen til Skaala paa
nogenlunde god sti gjennem skog og langs den bæk, som
kommer fra dalkløften mellem Skaala og Storskredfjeld. Elven
danner den vakre Tjuvafos med ret, frit fald.

Bestigningen kræver ingen særlig færdighed. Fra toppen sees mod
nord Søndmøres fjelde, de enkelte toppe let kjendelige ved sine
udprægede former, bag dem mere usikkert Romsdalsfjeldene, mod
øst og syd Jostedalsbræen og Jotunfjeldene, og de nærliggende
sorte Tindefjelde, og Lodalskaapas bratte væg stikker op over
snehavet. Mod vest sees fjorden paa tre steder og Gjegne- og
Aalfotebræen med sine store snemarker og karakteristiske
fjeldtoppe. Interessant er og udsigten ned i Loenvatns afgrund og
brædalene omkring det. Ikke mindst eiendommeligt ved udsigten
fra Skaala er synet af fjordbredderne med sine skoge, agre, enge
og talrige gaarde, en modsætning til den storartede høifjelds- og
bræudsigt.

Fra den sydlige del af Loenvatn gaar Budalen ind i østlig
retning og ender paa nordsiden af Lodalskaapa, hvor brævandet
Kaapevatn ligger.

Denne dal begrændses steilt paa sydsiden af Bødalsfjeld
og paa nordsiden af Kværnhusfjeld og Skaalfjeld. Paa sydsiden
gaar bræerne Seeterhræen og Brattebakbræen helt ned i dalen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:45:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/14-2/0642.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free