Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 f;
FOSEN FOGDERI.
gaar sydover om øvre Torstenvatn ind over Aafjordens grændse.
Dalen er i sin nedre del trang, høiere oppe mere aaben; det er
en sæterdal.
Landet østenfor Torstenelvens, sydfor Luneelvens
dalføre er mindre kuperet. Det har spredte og lidet fremtrædende
toppe, der i den østre del naar op i en høide af opimod 600 m.
Toppe her er:
Sagliheia, 313 m., i nord, Middagsfjeld, 420 m., i vest, Slaatte
nebben, 445 ni., i øst, samt Torstenheia, 454 m., paa Aafjordens
grændse, og Gaupkollen, 391 m., i syd. Nyvasheia naar 403 ir..,
Skurren (paa Aafjordens grændse) 561 m. samt Halveisklumpene 520 m.
Smaafoselvens dalføre, sidedal til Storelvens eller
Finvald-vasdragets dalføre, kommer vestlig iud over Beitstadens grændse.
Det er et myrlændt dalføre uden bebygning.
Hofstadelvens dalføre kommer fra østre side af
Brands-fjorden søndenom Hofstadgaardene østover, bøier sydover, saa atter
østover og søndenfor Vargfosheia i nordøst, hvorefter det taber sig
omkring nogle smaavand.
Det benævnes ogsaa Luneelven.s dalføre.
Dalen er i sin nedre del spredt bebygget med gaarde, høiere
O]) er den ubebj7gget. Den er dels aaben, tildels myrlændt og Had.
Landet nordenfor Brandsfjorden og Luneelven gaar
mod nord over i Osen herred. Ogsaa her er bugter og mindre
dalfører samt en hel del mindre smaavand og tjern. Toppe er:
Viksskjælen (paa grændsen af Osen), 363 m., Nypa, 259 m..
og Aanvikheia, 3<>6 m., alle paa odden vestenfor Sørjærfjorden,
Dyderskarkollen, 183 m., mellem vestre og østre Viksvatn,
Besaker-.fjeld, 397 m., med Boi ganfjeldet, 229 m., vestenfor vestre Viksvatn,
ved et skar skilt fra Veitan, 141 m., i vest.
Fjeldet giver jevnlig plads for bebygning, naar undtages
langs Brandsfjorden af Hofstadelvens dalføre. Smifjeld, Saglien,
272 m., Reptindev. 398 m., og Blaafetfjeld, 366 m., ligger alle
mellem nedre del af Hofstadelvens dalføre og Grytelvens dalføre. en
sidedal til dette, som mellem Nesdal og Fagerdal gaar
nordnordøst-over, faar navn af Killingbækkens dalføre og taber sig i Killingvatn
(i Osen herred).
Dalen er ubeboet og temmelig trang.
Østenfor Grytelvens dalføre er disse toppe:
Fjeldstenen, 303 m., Æsjøheia, Mellenilikollen, 370 m.,
Storskar-heia, 436 m., Tcerskarakselen, 382 m., Elgheia, 575 m.f Kjølaakran.
539 m., og Vargfosheia, 484 m.
Øer, holmer og skjær. Efter karterne er der 569 øer,
holmer og skjær, de er smaa og danner en nogenlunde
sammenhængende skjærgaard.
De største er:
Almenningen og Værøgruppen, af hvilken Almenningen og Værø
er godt bebygget. Paa Almenningen naar det trigonometriske punkt
Almenningskollen 75 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
