Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 f;
FOSEN FOGDERI.
454 in., samtlige paa den mod Momyrelvens dalføre vendende
skraaning.
Mellem Momyrelven og Svoltenaaen ligger Høgheia, 513 m.r
ved et skar skilt fra Vaslifjeld, 452 m.
Kringlestolen, 317 m., er en isoleret top.
Norddalen er temmelig lang. gaar fra Aafjordens bund
nordostlig. Dens øvre del, Momyrelvens dalføre, gaar over Momyrvatn.
Dens sidedale er Tuvaselvens dalføre, som gaar nordvestlig over
det paa Bjørnør grændse liggende Krokvatn og fra dette østover
op om det lille Finvatn.
Mellem Løvhatten og Kringlestolen gaar S voltenaaen s
dal føre østover op om Aaltjern sæter og derfra i nordøst op
mellem Ørnberget og Høgheia.
Norddalen er trang, paa dalens vestside er paa enkelte
strækninger smale bakkelier; i Momyrdalen er der Hadere paa østsiden.
Tuvaselvens dalføre er en steil sæterdal, nederst myrlændt:
Svoltenelvens dalføre er en sæterdal.
Fra Roan herred kommer den øvre del af Torstenelvens
dalføre sydover ind om det paa grændsen liggende øvre Torstenvatn.
Mellem Norddalen og Stordalen naar fjeldene paa
grænd-dsen mod Beitstaden op i en høide af 650—00 m.
Her ligger i vest Storsletheias ryg med grændsetoppen Dopma.
644 m., og i øst Finvoldheia (tr. grændsepunkt 676 m.). Af
Stor-sletheias andre toppe naar Findalsheia 537 m.
Syd for Findalsheia ligger paa Beitstadens grændse Rensjohei<<
598 m.
Vest for Storsletlieia er mange smaatoppe, skilt ved vande,
myr og skar.
Habroheia, 456 m., ligger længst i sydvest. Andre toppe er
her: Ornberget, 434 m., Skurven, 328 m., Haukvasheia, 386 m., Lov
hatten. Fisktjernheia, 408 m., og Beistadlien, 342 m., Kraakliheia, 26S
m., og Bjørnlifjeld, 221 m., Moheia, (tr. p.) 327 m., Kollien, 224 m..
og Storskarheia, 288 m., Troldfjeld, 227 m., og Storknuppen, 249 m..
den sidste er temmelig steil.
Stordalen gaar fra Aafjorden østlig op om Stordalsvatn, fra
hvilket den i krumninger fortsætter i nordøstlig retning op om
øvre Teksjø, bøier saa sydover op til de paa Beitstadens grændse
liggende Rensjøer.
Dalen er paa vestsiden dels aaben og godt bebygget, dels
trang og steilt begrændset; paa østsiden er den næsten i sin
helhed trang.
Mellem Stordalen cg Sørdalen har landet steilt
begrændsede former, skilt ved dybe skar, vande og tjern. Længst i
nordøst er her Teksjoheia, 560 m., og Svartvasheia, 584 m.
Temmelig vildt og forrevet er strækningen omkring disse
fjelde: Heiklimpen, 595 m , Kastbotnheia, 617 m., og Gurbheia, 497
m., Hyttjervhaugen, (tr. p.) 591 m., Andorfjeld, 615 m.. Krokvasheia
og Blaaliheia, 543 m., Lerdalsfjeld og Harevasheia, 669 m., med
det tr. p. 652 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
