- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
25

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AA OG JØSSUND HERREDER. 3 1

Söndenfor Skandselvens dalføre ligger Storjjeldet, afrundet
med smaatoppe, blandt hvilke den høieste naar op i 66-1 m.
Ulvas-haug paa Mosviken og Yærran grændse naar 602 m.

Vestenfor Harevasnova naar Rømmesfjeld med den lille top
Fjeldenden, 603 m., og Botnfjeld, 508 m., paa den søndre skraaning.

Mellem Sørdalen og Harevaselvens dalføre ligger de tre toppe
Høglien, 432 in., Storhtia, 538 m., og Blankheia, 506 m., i nord
samt Kongeheia, 565 m., i syd.

Vestover bliver aaserne mindre markeret:

Sletfjeld, 509 m., og Graafjeld, 466 m., Olderlikhmpen, 4<>0 m.,
Siniabakklumpen, 387 m. og Uggedalsklumpen, 352 m.,
Rogndals-heia, 296 m., Mælanakken, 351 m. (tr. p.)

Af Follaelvens dalføre kommer den øvre del ind fra
Beitstaden og gaar nordvestlig op mellem Heiklimpen og Svartvasheia.
Dalen er trang og steil.

Sørdalen kommer fra Morjefjorden — en endefjord til
Aafjorden — østlig i mange og meget store krumninger op om
Storvatn, Lillevatn og Amunddalsvatn og deler sig i:

Harevaselvens dalføre og Langvas elvens dal føre.

Sørdalen er trang, tildels myrlændt; om Lillevatn og østenfor
dette er der bebygget.

Harevaselvens og Langvaselvens dalføre er begge sæterdale.

Landet søndenfor Aafjorden, i øst begrændset af
Ost-dalen, er atter delt paa forskjellig vis. Paa den østre del af odden,
paa nordsiden af Koet, ligger Urfjeld og Tussa.

Vestenfor Teksdalen falder den nordøstre skraaning af store
Kopperen ind over Bjugn grændse. Paa Barsetvatns østside naar
det steile Barsetfjeld 295 m., med toppen Toftheia, 264 m., paa
grændsen mod Bjugn.

Mellem Teksdalen og Lonenvatns dalføre ligger
vestligst isoleret Rommenfjeld (tr. p.), 274 m., Stegafjeld 303 m. og
længer i syd Keipen 366 rn.; nordøstligst naar Ostdalsbrotet i 460
m. høide med steil styrtning østover mod Østdalen.

Mellem Lonenvatns dalføre og Østdalen gaar langs
Aafjorden en aasrække med steilt fald vest- og østover, i syd
hænger den sammen med Stornova, 445 m.

Teksdalen gaar fra bunden af Rømmenviken sydover om
Teksdalsvatn ind i Bjugn; den kommer atter høiere op under
navn af Fot sengelvens dalføre ind i Aafjorden.

Teksdalen er i den nederste del aaben, godt bebygget og
myrlændt. Teksdalsvatns omgivelser er fjeldlændte, og der er kun
en ganske liden bakkeplet paa vandets nordre bred nær dets søndre
ende. Den øvre del at’ Forsengelvens dalføre er ubebygget.

Lonenvatns dalføre kommer fra Aafjorden ved Olden i
mange bøininger østover op over Lonenvatn : udenfor
Olden-gaardene er dalen ubebygget.

Østdalen kommer fra bunden af Mørjefjord sydover om
Mørjevatn op om Østdalsvatn. Ovenfor Mørjevatn aabner dalen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free