- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
28

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

28 f;

FOSEN FOGDERI.

Nordelven, der falder i Nordfjorden i Bjugn, har bielve i
Aafjorden:

Skjerivatnelven, der kommer fra Mosviken og Værran herred,
gaar gjennem Gjuvvatn ind i Bjugn, Steppenelven, der ogsaa
kommer fra Mosviken og Værran, og Nordsætereiven gaar gjennem
Gjuv-vatn (det større vand af dette navn) ind i Bjugn.

Skaugdalselven i Rissen har en bielv — Nordelven — i
Aafjorden, kommende fra Mosviken og Værran og gaaende ind i
Rissen.

Østdalsvelven gaar gjennem Østdalsvatn nordover gjennem
Mørjevatn ud i Mørjefjord.

Teksdalselven kaldes først Forsengelven, rinder vestover
gjennem Laugenvatn ind i Bjugn, atter gjennem Teksdalsvatn ind i
Aafjorden og falder i Rømmenviken i Jøssund.

Lonenvasdraget gaar vestover gjennem Sætervatn og Kvernvatn.
forbi Olden ud i Aafjorden.

Stor- og Sørdalselvens bredder sættes ved flom under vand:
flommen indtræffer naar flødningen finder sted, og tømmer ligger
efter flommen langt ind over markerne.

Over Kvislaelven er 3 naturlige broovergange, idet elven her
gaar under jorden. De to af disse broer er af almindelig
veibredde, medens den tredje er omtrent 100 m. bred.

Det lille tjern øst i Bækkedalen har to bækktudløb, som
forener sig vest i dalen. Den nordre af disse bække styrter sig
straks vestenfor tjernet pludselig dybt ned i et hul og har her
underjordisk lob, indtil den forener sig med den søndre bæk.

Indsjøer. I Aafjorden er 482 indsjøer; de fleste er smaa.

De største er Stordalsvatn og Storvatn.

Teksdalsvatn staar i syd over Bjugns grændse i forbindelse
med Sørbotnvatn og i vest med Rognlivatn, saaledes at alle tre
danner et vand; ligeledes staar det ved en ganske kort elvestrøm
i forbindelse med det kun 3 m. høiere liggende Store Gjøljavatn.

Nogle sjøer vilde vistnok med fordel kunne sænkes til
indvinding af land og for flommene, saaledes Storvatn i Sørdalen.
Stordalsvatn samt Mørjevatn ; med dette sidste er gjort et forsøg,
som imidlertid ikke blev gjennemført.

Indsjøer.

Km.2 ni.

Høide o h.
m.

Skurvvatn .........l.i 457

Kastbotnvatn nord for Kastbotnheia • 0.7

Del af Torstenvatn............0.4 329

Del af østre Krogvatu.....0.5

Nittevatn..........O.s 209

Gurbenvatn.........0.- 408

Del af Kastbotnvatn syd for
Kastbotnheia ........0.3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free