Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 f;
FOSEN FOGDERI.
sydsiden, ligeledes nær hunden, Mørje/jorden ca. 2.2 km. sydover.
Aafjordens bredde varierer mellem 1 5 km. yderst, ca. 0.6 km.
paa det smaleste indenfor og indtil 2 km. nær bunden.
Skraafjorden gaar parallelt med Aafjorden ind forbi Løvø, er
ca. 18 km. lang og deler sig inderst i 3 dele, nemlig den
egentlige Skraafjord i syd, Strompen, ca. 2.3 km. lang og indtil 0.6 km.
bred, i midten og Morkefjorden, ca. 5 km. lang og indtil 0.5 km.
bred, i nord.
Skraafjorden er i indløbet ca. 3 km. bred, over
sydvest-spidsen af Madsø ca. 2.3 km. bred og paa det smaleste indenfor
kun ca. O.i å 0.2 km.
I fjorden ligger øer, holmer og skjær.
Fjorden danner Torhaugvaagen, en et par km. bred bugt paa
nordsiden, der gaar ca. 1.3 km. nordvestover.
Seileden er tidligere omtalt (pag. 68).
I almindelighed kan man overalt lægge til ved kysten med
baade: der er mange skjær, og den betydelige fjære kan dog
lægge hindringer iveien.
Strømmen sætter i roligt veir med flod nordøst og ved
ebbe sydvest; sædvanlig er nordøststrømmen stærkest.
Vandet stiger ved dagligt høivande 1.6 ä 1.9 m. og ved
springtid indtil 2.5 ru. Med ny- og fuldmaane er det høivand kl. 12.
Paa grund af de mange trange sund og den store forskjel
mellem høi- og lavvand er der flere steder stærk strøm,
fornemmelig ind til Koet og forbi Skaret ind Skraafjorden, hvor man til
sine tider ikke kan komme frem paa grund af den ud- og
indgaaende strøm. Ogsaa ved Strømsholmen har baad undertiden
vanskeligt for at komme frem.
I Aafjorden er der ved fjære kun en smal rende af
tilstrækkelig dybde, hvorigjennem man kommer op til handelsstedet
Aarnes eller ind i bugten ved Mælan.
Adkomsten til Aarnes besværliggjøres da end yderligere ved
den stærke strøm i de to der udmundende elve.
Jordbrug. Herrederne er fulde af fjeld, og det dyrkbare
areal er derfor ikke stort, mest smaaflekker langs kysten og tildels
i dalførerne lavt ned.
Bedst dyrkede er;
Odden nord for Koet, søndre bred af Koet samt kysten videre
nordøstover til Aafjordens indløb, dennes bund, odden mellem
Aa- og Skraafjorden, odden nord for Skraafjorden, de større øer,
den nedre del af Stordalen, Sørdalen nærmest om og østenfor
Lillevatn samt Teksdalens nedre del. Af dalførerne er Stordalen
det bedst dyrkede. Jordsmonnet betegnes som i almindelighed
godt, bestaaende dels af muld og sand og dels af ler; i Stordalen
fornemlig af lermuld.
Klimatet er imidlertid raat, vintrene stormfulde, og der er
ofte taage og nordenvind om sommeren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
