Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BJUGN HERRED.
41
Rødsjøelvens dalføre er kun bebygget med et par sætre.
I Steppenelvens dalføre er nederst nogle engflækker, høiere
oppe er trangt og steilt og myrlændt; oppe under Aafjordens
grændse ligger en enslig sæter.
Skjerivatnelvens dalføre er lidt mere aabent, myrlændt og
har ogsaa en sæter.
Landet mellem Nord- og Sørfjorden og østover mellem
Nordelvens og Osvatnelvens dalføre er delt ved skar.
Her ligger toppene Lovkammen, 335 m., Tuva, 212 rn.,
Storurs-lieia, 306 m., og Gjeitaasen med Bergkalheia, Sæterheia, 362 m.
Østligst ligger Rodsjoheia paa Rissen grændse, 472 m., ved
Krokvatnbækkens skar skilt fra Skjerivatnheierne, 406 m., ligeledes
paa Rissen grændse.
Osvatnelvens eller Oselvens dalføre gaar fra bunden
af Sørfjorden østover til Osvatn og fra disse sydover mellem
Skjerivatnheierne og Nonstaaen ind i Rissen. Dalen er nederst, navnlig
paa nordsiden, godt bebygget; høiere oppe er der steile fjeldsider,
som kun paa faa steder giver sparsom plads for nogle engflækker.
Søndenfor Skjørnfj orden, Sørfjorden og
Osvatnelvens dalføre er landet udstykket med mindre dalfører, og skar
og opfyldt af vande og tjern. Langs fjorden er der smalt, tildels
godt bebygget bakkeland. Der er mange toppe, saaledes fra
nordvest mod sydøst: Blaafjeld, 422 m., Nonstaaen, en liden top, 453
m. høi, paa Rissen grændse, Vindlifjeld, ogsaa paa Rissen grændse,
Lerfaldsheia, Vardeheia, 396 m., Løvliheia, 389 m., Orneklumpen, 320
m., Davidsheia, 399 m., og Bjørnestoklien, 428 m., paa Rissen grændse,
alle disse er i sydvest begrændset af Aarvatns dalføre, Søthulheia,
423 m., Høbækkammen, 427 m,, Dalahottan, 278 m., Blaafjeld, 444 m.,
Vidsletkammen, 391 m., Fisdalslieia, 364 m., Valsletklumpen, Oksen,
407 m., paa Rissen grændse, Storsadlen, 479 m., Kuberget, 113 m.,
Rundlien, 303 m., Storlien, 360 m., Hafelkeipen, 360 m., Storheia,
376 m., paa Rissen grændse, Frengsheia, 334 in., Tver stabben, 274
m., Raakammen, 300 m., Skoleheia, 300 m., og Brettingfjeld, (tr. p.)
281 m., alle de lire sidste paa Rissen grændse og adskilt ved
skar; isolerede ligger Strandaasen, 89 m., og Bakstenen, 84 m., ved
Fevaagbugten; omkring Fevaagbugten er landet godt bebygget.
Herredets øer. Antallet af holmer og skjær i havet er i Bjugn
991; de fleste er smaa. Størst er Tarvens øgruppe med de større
øer Husøen, Været, Starø og Karlso; de er låve og myrlændte; kun
Tarven er beboet; paa denne ligger Staldhaugen.
Geologi. Det faste fjeld nærmest Bjugn kirke syd for
Bjugn-fjorden er konglomerat. Granit, granulit og gneis danner som
regel det faste fjeld. Skifer med marmorlag forekommer paa
strækning vest og øst for den sydlige del af Gjøljavatn. Afleiringer
af ler optræder i de lavere partier i herredet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
