Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44 f;
FOSEN FOGDERI.
I Valsfjorden er flere bugter; den største er Stenviken paa
fjordens sydside. Nord for Valsfjorden er en række mindre bugter.
Paa Bjugnfjordens sydside gaar Timbuen ind til Bjugn hovedkirke.
Paa Skjørnfjordens nordside gaar en bugt ind til Eid, en ind til
Skjørn annekskirke.
Paa sydsiden af Skjørnfjorden ligger Fevaagbugten; der er
langgrundt langs begge sider og i bunden.
Frengsbugten mellem Stavnes og Kuberget er i indløbet l.i å
1.2 km. bred.
Paa østsiden af Kuberget gaar en stor bugt ind sydvestlig
til Selnesgaardene.
Paa Nordfjordens sydside gaar en bugt ind til de søndre
Raakgaarde og en mindre bugt til den nordre Raakgaard.
Paa Sørfjordens sydside er en liden bugt ind til Tøndervik.
Paa strækningen omkring Refsnes og østover til
Tøndervik-strand samt langs Sørfjordens indre del mellem Bjørnsvik og
stranden er tildels udgrundt. Kysten, som paa flere steder er
flad, er vanskelig og ofte slet ikke tilgjængelig for baade og
far-tøier, særlig hvor der tillige er strøm.
Paa ydersiden af Valsfjorden ligger Valsholmerne, hvor der
er ankerplads for kystfartøier og fiskerbaade, der driver fiske paa
udenforliggende led; det er for tiden den eneste benyttelige
ankerplads paa leden mellem Vallersund og Munken.
Jordbrug. Herredets dyrkede land er af liden udstrækning,
navnlig paa Skjørnfjordens sydside. Den dyrkede mark ligger
langs kysten og de nedre dele af de større dalfører; særlig er
landet omkring Bjugnfjordens bund, den nordre og vestre del af
neset mellem denne og Valsfjorden samt Livatns, Solemvatns og
Eidsvatns og for en del store Gjøljavatns bredder og endelig den
nedre del af Oselvens dalføre ganske godt opdyrket.
Jordsmonnet er paa de fleste steder myr, men ler er ikke
ualmindelig i undergrunden i lavere niveauer.
Arealet er saaledes udnyttet:
Ager.....3.5
Eng.....11.4
Ager og eng..............................14.o km.2
Skog..................80.0 „
Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, sne, is..........365.1 „
460.0 km.2
Brug af forbedrede redskaber er i de senere aar bleven
almindeligere, og antallet af slaa- og meiemaskiner var Iste januar
1896 ’25 stk. Radsaamaskiner er der ikke.
Der dyrkes byg, havre og blandkorn samt poteter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
