- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
55

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

AGDENES HERRED.

55

Langs Imsterfjorden er kun liden plads for bebygning.

Terningelvens dalføre gaar fra Værrafjordens søndre side
sydover op om Terningvatn, Løvvatn og de i Hevne liggende
Løv-aastjern.

Denne fjelddal er temmelig aaben og kun sparsomt bebygget
i sin nedre del.

Imsterfjordens østside er en steil strand, paa vestsiden er
spredt bebygning.

Trå Imsterfjordens bund gaar et myrlændt skar sydover ind
over Hevne grændse.

Vestenfor Imsterfjorden ligger Storlifjeld, 329 m., i nord,
Halseheia, 520 m., Vingfjeld, 520 m.

Mellem Valslagvaagen og Vingevaagen ligger Halsenfjeld,
241 m., og Vingeskottet.

Langs Imsterfjorden og rundt Vingevaagen er noget dyrket
og beboet land.

De vigtigste af herredets øer er de to Leksenøer i herredets
nordvestlige del mellem Trondhjemsleden og Kraakvaagfjorden; de
er myrlændte; nordre Leksen naar 59 m., søndre Leksen, den største
og høieste, naar op i 107 m.

Høgholmen, Midtholmen og Ystholmen er tre temmelig høie og
bergfulde øer, ’ der ved lavvand er forbundet med fastlandet,
Ystholmen næsten altid.

Ligeledes er Stavøen ved lavvand forbundet med fastlandet.

Det faste fjeld bestaar i den allerstørste del af Agdenes
herred af granit; i den sydligste del paa grændsen mod Rissen er
gneis. Yngre afleininger af ler og sand og aur forekommer spredt
og i dalførernes lavere del.

Mellem Agdenes og Selvengaarden er spor af gamle
strandlinier, som er temmelig brede, myrlændte afsatser i fjeldene.

Vas drag. Elvene er smaa.

Kvernhuselven gaar gjennem Stordalen nordover ud i
Storvatn, fra dette i Litlevatn og derfra nordvestlig ud i Kvernbugten.

Stensdalselven gaar først vestsydvestlig til Stensdalssætrene,
hvor den faar tilløb søndenfra af Lensvikdalselven, vestenfra af
Espedalselven, og gaar saa nordover ud i Værrafjorden.

Af Størdalselven ligger kun den øverste del i Agdenes herred.

Terningelven kommer fra Hevne, gaar nordover gjennem
Løvvatn og Terningvatn forbi gaarden Terningen ud i Værrafjorden.

Der er flødet i elven, og saa er der nogle møller,
kvern-og sagbrug.

Der er 7 in ds j øer i Agdenes.

Terningvatn danner paa vestsiden Præstvikbugten.

Hopen er en bugt, der ved smalt sund er forbundet med

havet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0063.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free