Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ØRLANDET OG AGDENES HEEREDER. 65
Stavøsuvd gaar ind mellem Stavø og fastlandet; det danner
en mod uveir ret beskyttet nødhavn, der oftere benyttes. Ved et
smalt sund staar Stavøsundet i forbindelse med Hopen; indløbet
er meget grundt selv for mindre baade.
Det er en god sildeplads.
Paa strækningen fra Grindviktangen til Agdenes har kysten
flere smaabugter, saaledes den aabne, brede Kvernbugt. Kysten
er næsten overalt grund temmelig langt ud fra landet, paa mange
steder, som t. eks. ved Rødsten og Røisa, storstenet.
Agdenesfluen og Agdeneskjcerringa er farlige grunde, den første
er altid overflommet, den sidste sjelden synlig.
Under Agdenes er en ankerplads paa 15 —17 m. vand.
Trondhjemsfjorden har flere bugter:
Selvenfjorden mellem Breviktaaen og Neset er en god — selv
af dampsibe benyttet -— havn med fortøiningsringe.
Der er 15—17 m. vand og plads for 5 ä 6 skibe.
Skrebugteii kan bruges som nødhavn for norden- og
vestenvinde.
Ved Leksen er en meget god skibshavn med fortøiningsringe,
11—13 ni. dyb, med plads for 9—10 skibe.
Havnene i Agdenes herred er ogsaa tidligere omtalte (I.,
pag. 65).
Strøm. Regelen er den, at strømmen bærer stærkere ud og
syd end ind og nord.
Stærk strøm er der mellem Garten og Tyveholmen.
I Kapelvigen paa sydsiden af Garten ligger store hange af
kapelstene, sandsynligvis sammenhobede ved den voldsomme sjø.
Jordbrug. Jordsmonnet er i Ørlandet af god
beskaffenhed, bestaaende for en væsentlig del a f sandblandet ler, ofte med
temmelig dyb muld.
Store strækninger ligger udyrket, særlig myrer, som kunde
blive eng.
Paa mange steder er der sand under muldjorden og under
sanden ofte ler.
Det flade, myrlændte Ørland maa siges at være forholdsvis
godt opdyrket, uagtet store strækninger ligger udyrket.
I Agdenes er det dyrkbare terrain paa grund af de mange
fjelde henvist til mindre strækninger langs kysten og i dalførerne,
saaledes omkring Selvenfjorden, Storvatn, Litlevatn, Værrafjordens
østside og den nedre del af Stensdalen samt Imsterfjordens
vestside. I Vasbygdens dalføre er jordsmonnet ler og myr. Ørlandet
burde kunne brødføde sig selv, men kan det ikke.
Veiret paa Ørlandet er i det hele haardt, og sydosten er
slem. Vestlig vind bringer regn og nordlig vind taage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
