Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ØRLANDET OG AGDENES HEEREDER.
59
Svin ......419
Rensdyr ..........2
Fjerkræ:
Høns............7348
Ænder......97
Gjæs............3
Der er tre meierier paa Ørlandet.
(Mandets fællesmeieri, der begyndte i 1871, har
Indmaalt melk i 1895 • • 758 399 liter
Kjærnet Smør „ • • • 13 992 kilogram
Ystet fedost i 1895 • • • 3 100
„ magerost „ • • • 13 293 „
„ mysost „ • • • 12 000 „
Uthaug fællesmeieri, der begyndte i 1894, har
Indmaalt melk i 1895 • • 311000 liter
Kjærnet Smør „ ... 9 274 kilogram
Meierierne anvender centrifuge og bruger damp som drivkraft.
Medens der for faa aar tilbage kun solgtes 2000 liter om
dagen til meieriet, saa behandles der nu i de 3 meierier tilsammen
90Ö0 liter daglig; meierierne har havt stor indflydelse paa
jordbruget i retning af opdyrkning af nyt land, indkjøb af kraftfoder
og bedre fodring af kreaturene.
Ørlandet har mange myrer, de er tildels store; de største
ligger paa det egentlige Ørland, hvoraf en stor del er en
sammenhængende myrstrækning. De bedste myrer for brændtorv ligger
omkring Østraat, og mægtigheden naar op til iya meter. Myrene
i herredets nordlige del er paa nogle strækninger godt
dyrknings-land. Ogsaa øerne er ofte meget myrlændte. Fururødder
forekommer ikke, ialfald ikke i mængde. Enkelte myrer vilde vistnok
kunne tappes.
Ørlandsmyrerne er paa de Heste steder farbare. I den østlige
del af herredet er der god tilgang paa brændtorv.
Der har tidligere været opdyrket lidet myr, men efterat
meierierne er kommet i virksomhed, saa at folk har lettere for at
faa afsat sin melk mod kontant betaling, er, som berørt, opdyrket
ikke lidet mere af myrene.
I Agdenes er der nogle myrer, dog ikke store, saaledes:
Selvenmyren paa nordsiden af Selvenfjorden, myrerne mellem Litle
-vatn og Storvatn, myrer mellem Graafjeld og Stendalsheia, myrerne
paa Terningf jeld, myrerne syd for Imsterfjordens bund og myrerne
paa Leksen øerne.
I myrerne mellem Selvenfjorden, Litlevatn og Storvatn er der
brændtorv, der er det almindelig benyttede brændemateriale. Disse
myrer er ogsaa for en del dyrkbare og i almindelighed ikke videre
bløde. Svartdalsmy rerne under Terningfjeldet er meget bløde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
