- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
69

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ØRLANDETS HERRED.

69

—1712) hvilke forestiller Kristi fødsel og daab, opstandelsen,
dommen, nadveren.

Indenfor kirken er gravkapellet, en stærk og massiv
tøndehvælving. Her laa før Ove Bjelkes og hans tre fruers ligkister,
alle betrukne med sort og paa hvert spikerhoved enten Bjelkes
eller en af hans fruers vaaben, hvilke ogsaa var anbragt i vævningen
af de omkring kisterne hængende fryndser.

Kisterne var desuden forsynet med en hel del vers og
inskriptioner, som endnu kjendes.

Da man havde brug for hint gravkapel, blev kisterne med Ove
Bjelkes og hans tre hustruers lig, ligesom kancelliraad Dass’s kiste,
fjernet, og vægge og tag blev kridtet, hvorpaa kapellet indrettedes
til brug for gaardsstellet.

I aarenes løb er bygningerne paa Østraat i ikke ringe grad
forfaldne. Det rigt forarbeidede gulv af ek i riddersalen er
anvendt til møbler og endel husgeraad.

Taarntrappen er gjenmuret, og stenhellerne i borggaarden er
opbrudte.

Kirken blev benyttet til hønsehus, men er nu sat i god
stand af den nuværende eier.

Storfonen er to brug, tilsammen med skyld 109.11 mark.
Det ene af disse, med skyld 106.99 mark, er det største brug i
Ørlandets herred. Storfosen er en 0 (7.8 km.- stor) og en
gaard, og kaldes Storfosen til forskjel fra Litlefosen (Folskn litla),
som er Kirklandet ved Kristianssund. Gaarden var en tid
foged-gaard og har givet fogderiet navn.

I sagaerne skrives navnet Folskn, Folksn, Fölsn, i genitiv
Falsknar, der kommer af verbet fela, som betyder at skjule, og
betydningen er skjul, skjulested.

Gaarden omtales i Haakon Haakonssøns saga som kongsgaard,
hvor Ivar Korne og Gunnar Mirmann blev dræbt af hertug Skules
mænd, Gaut Varbelg og Sigurd Saltsaad.

Kirken her, Falsknar kirkja paa Storfosen i Ørlandets sogn,
blev bygget af Haakon Haakonssøn og indviet 1236. Den
eksisterede endnu i 1354, da den af kongen blev overdraget til
erkebispen med forpligtelse til fremdeles at holde en præst til at
besørge tjenesten i kirken. Dette mageskifte mellem kongen og
erkebispen, hvortil denne disposition knyttede sig, blev ingensinde
effektueret.

Gaarden har i det sekstende aarhundrede tilhørt en jydsk
adelsmand, Hans Ovesen, af familien Rød; senere, i det syttende
aarhundrede, har det tilhørt familien Bjelke.

1ste januar 1891 holdtes paa gaarden 7 heste, 83 storfæ, 2
faar, 21 høns, og udsæden var i 1890: 7 hl. byg, 42 hl. havre,
121 hl. poteter.

Til gaarden hører 48 husmandspladse med jord (hvoraf 3
rydningspladse). Efter opgave ved folketællingen havde den 48

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0077.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free