Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RISSEX HEHllED.
75
ligger paa Hevne grændse og Graslikammen eller Valheia, 337 m.,
mellem Lennas dalføre og Øjangsvatn.
Vestenfor den store myr ved Øjangsvatn ligger Rodlien, 322
m. og Dyt stiliennordvestlig mellem Remmavatn og Hendalen
ligger Selstadlien, 289 m., og Kvernhuslien.
Hendalen gaar østlig ind fra Hevne og dreier i sydøst op om
Øjangsvatn.
Dalen er ubeboet og trang indtil Øjangsvatn, hvor den er mere
aaben med myrlændte bredder.
Mellem Lenaelvens dalføre og Hendalen med
Øjangsvatn i syd og Størdalen i nord ligger en mod øst gaaende
sidedal, Soleimsdalen, der møder en sidedal fra Lennas dalføre.
Der er flere toppe som Tverlien, 354 m., og Ojangskammen,
293 m.
I den nordre del ligger Storbullen og Haukaasen, 171 ra.,
nordligere ligger Hestgrorheia, 670 m.; vestenfor denne er Landeros
heia, 619 m.; østenfor samme Tverliknubben, 306 m., Snurrudalsheia,
486 m., Svarthammeren, 385 m., Fjeldslien, 301 m., Sondre Varde,
526 m., Tveraadalsheia, 492 m. og Kolheia, 301 m.
Stordalen gaar fra Trondhjemsfjorden ved gaarden Størdal
vestsydvestover ind mod Agdenes herred. Det er en trang dal, i
den nedre del ligger spredt bebygning.
Nord for Stordalen er flere rygge:
Kalurdalsheia paa Agdenes grændse, 443 m., Sagmandsklompen,
183 m., Storhammeren, 127 m., Nordaasen, 327 m., Graafjeldskam
og Snefjeldet, 439 m., Graafjeldets østre top, 497 m.
Langs fjorden er der dyrket og bebygget.
Landet nordøst for Trondhjemsfjorden har aaser med
retning fra nordøst til sydvest. Det deles ved Modalen og Skaudalen.
Sydøst for Modalen er landet forrevet og uregelmæssigt.
Vestligt ligger herredets største fladland søndenfor Strømmen,
mellem denne og Botn. Langs Botns østre bred er dyrkbart, men
mere ulændt land, som fortsætter opigjennem sidedalene fra Botn
og Modalen.
Fra sydvest mod nordøst er der disse grændsetoppe:
Varheia, 359 m., den høieste, Litleheia, 318 m., Finseraaslien
og Kjønaas.
Mellem Bergsdalen og søndre Modalen er stærkt kuperet
bakkeland.
Smaatoppe her er:
Aasen, 331 m., Brandhaugene paa Stadsbygdens grændse.
Mellem søndre og nordre Modal og Storvatn er myrlændt
fjeld med høider paa 250 til 280 m. som:
Stygheia, 254 m., Bjorneraaslien, 258 m., Vargola, 274 m.,
Hifjeld paa Leksvikens grændse, 270 m., samt Skulklia.
Modalen eller Botnsvasdragets dalføre gaar fra
Trondhjemsfjorden østover om Strømmen og videre om Botn nordøstover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
