- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
77

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

RISSEX HEHllED.

77

Mod Skaudalen er landet dyrket langs fjorden. Fjeldet
falder mest steilt af lige til kysten.

Hasselelvens dalføre gaar fra Hasselviken nordøstlig op om
Krokvatn, det er nederst temmelig aabent og bebygget.

Paa nordsiden af Hasselelvens dalføre ligger Storsadlen, 453
m., og Raadorsheia, ’284 m., en temmelig steil top.

Vestenfor ligger en ryg, Storholt kammen, ved et skar skilt fra
Storheia, 37G m., paa Bjugns grændse.

Paa nordvestre side af Haarbergelvens skar ligger paa
grændsen mod Bjugn:

Raakammen, 300 m., Skoleheia, 300 m., og lir etting fjeld, (tr. p.)
281 m., steile og ved skar skilte toppe.

Mellem Roksetvatns skar og Haugsdalen ligger Olshøiheia,
613 m., vestligere ligger Jutulheia, 511 m., paa Bjugns grændse
naar Nonstaaen 453 m., Vindlifjeld, Bjornestollien 428 in. og Oksen
407 m.

Haugsdalen — Oselvens dalføre — gaar over Bjugns grændse
i sydlig retning op om Haugstjernet. Det er en trang sæterdal.
Længst i nordøst naar Skurvhatten (tr. p.) 592 m.

Grundfjeld med granit har størst udbredelse i Rissen
herred. Paa strækningen fra Rissen kirke mod nordøst angiver
karterne et belte af skifer.

Kalksten eller marmor forekommer fra Kvithytten over
Reinskloster til nordvestsiden af Botn.

Ved Lensviksbugten findes yngre afleininger af ler, ligesom
lerfelter optræder omkring Botn.

Elve.

Paa Trondhjemsfjordens sydvestside er disse elve:

Lennaelven kommer fra Stadsbygden gjennem Skjelbredvatn
og strømmer nordover gjennem litle og store Fjerdingenvatn, bøier
i nordøst og falder forbi Lensviken kirke ud i Lensvikbugten.
Fra Fjerdingenvatn gaar elven gjennem et opdyrket dalføre, med
stærkt fald; nær Melland er et par fossefald med nogle mindre
møllebrug. Bro paa stenkar fører over elven ovenfor Aasmul,
mellem hvilke der er stryg og fossefald. I elvens nedre del flødes
af og til tømmer. Ved udløbet af Øjangsvatn er en forfalden
dambygning.

Størdalselven gaar østnordøstlig ud i Trondhjemsfjorden
mellem gaardene Størdal og Størdalsøren. Ved dens nedre løb er
nogle industrianlæg; den har betydeligt fald. Ved udløbet af
Fjerdingenvatn er en forfalden dambygning.

Hendalselven er afløb fra Øjangvatn, gaar nordvestover
gjennem Grytavøtn og saa vestover gjennem Langvatn og
Selstaddals-tjern ind i Hevne herred.

Elven gaar gjennem smaa, langstrakte, smale tjern i et trangt
dalføre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free