- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
104

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

5 f;

FOSEN FOGDERI.

Frøiens østkyst er vistnok bugtet, men i det hele taget
betydelig mindre indskaaret end sydkysten.

Paa Frøiens nordvestkyst ligger længst i vest en række mindre
øer, skilt fra samme ved smale sund; længere øst har man de
større, ligeledes ved smale sund indbyrdes og fra Frøien skilte
øer: søndre og nordre Dyrø, Kvalo med Auka, Andøen, Strømøen og
Rottingen.

Strømøvaagen gaar i nordøstlig retning ind mellem Kvaløen
og Strømøen.

S e i 11 ø b. Fra det Norske hav nordenom Frøien er der tre
render eller løb, hvor fartøier trygt kan gaa ind, nemlig:

Langs Frøiens nordside,

Mellem Kya og Homlingsvær forbi og søndenfor Skogsø,

Nordenfor Sulenøernes gruppe.

Det er oftest farligt at vove sig ind i labyrinterne af’ skjær
og grunde, og nordenfor seilløbet forbi Sulen kan man ikke ro
med baad, naar det er uroligt veir, og selv i ganske stille veir
kan man blive overrasket af braat.

Det er en almindelig udbredt og bestemt mening, at havet
over det faste fjeld grundes ud, og der anføres flere eksempler
paa, at man nu ikke kan seile der, hvor man seilede før.

Strøm. Forskjellen mellem flod og fjære er omtrent 2.2 m.

Mangfoldige boer, der ved lavvande er temmelig store skjær,
er ved liøivand helt under vand; andre skjær deler sig ved flod
i to eller flere. Paa Udtian gaar havet ved flod ind i store bugter
og nordkysten af Indtian forandrer helt udseende.

Strømmen er stærk ved flod og fjære, og gaar ved flod
temmelig stridt fra nord mod syd, idet vandet da skal ind i
Trondhjemsfjorden, medens den ved fjære gaar lige stærk i modsat
retning.

I Frøifjorden er de vestlige og østlige vinde fremherskende;
iøvrigt er inden dette herred nordenvinden almindeligst fra april
til midt i juni og optræder ofte med stor voldsomhed.

Det regner mest med vestenvind og nordvest om vinteren; det
regner med nordvest om sommeren.

Havet er til enhver tid isfrit.

Havne. For seilfartøier er der havn i Valen og ved Vaagø
og desuden for større fartøier ved Langø og i Stensvaagen eller
Hjertøvaagen samt ved Homlingsvær, Staanga, Store Samoroen og ved
Titteren. Denne sidste havn har god ankergrund paa 8 favnes
dybde og rummer 4 eller 5 skibe.

Ved Sandholmen, 1 å 2 km. nord for Sulen, er en skibshavn
med 10 favnes dybde, sten og sandbund, men da her gjerne gaar
stærk sjø, saa søger skibene heller havn ved Sneisholmen, 2 a 3
km. øst for Sulen, hvor der er aukerbund paa 7—9 favnes dybde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free