- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
106

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

5 f;

FOSEN FOGDERI.

Fædrift. De tørre lyngheier i forbindelse med bløde myrer
giver kun en daarlig havn. Der holdes mange sauer, som
foldet meste skjøtter sig selv baade sommer og vinter; om
sommeren beiter de paa holmerne, og kun i strenge vintre kommer de
i hus og fodres. Paa selve Frøien føres sauerne om vinteren i hus,
medens vædrene gaar ude, men paa Froøerne gaar ogsaa sauene
ude om vinteren. Paa de større øer og holmer er der en del
græs, men oftest er det mest myr eller nøgent fjeld.

Kreaturholdet er stort og vistnok større, end det efter
høavlingen skulde være. Til foder anvendes tang, tare,
fiskehoveder, fiskeaffald. Fiskehovederne koges med tang og tare.

I januar 1891 var der i herredet:

Heste......146

Storfæ .....1402

Faar...... 4896

Gjeder......220

Svin......155

Rensdyr ..... —

Fjærkræ:
’ Høns.....1494

Ænder..... 2

Gjæs..... 2

Myr. Herredet er vel forsynet med myr; alle de større
øer er nærmest at betragte som berglændte myrstrækninger.

Torvmyrerne er især paa Frøien udmærket gode og af stor
betydning i dette skogløse distrikt.

Brændtorven stikkes ingenlunde overalt paa en saadan maade,
at al torv tilgodegjøres. Ogsaa paa Froøerne er der torv af optil l.r,
m.s mægtighed.

Myrerne er som regel farbare, undtagen efter vedholdende
regn. De fleste vilde kunne udtappes.

Herredet mangler fuldstændig skog. og det fornødne
brændsel faaes i dets vidstrakte torvmyrer. At her før i tiden har
været skog, derom vidner de i myrerne forekommende rødder af
tildels store dimensioner. Paa Udtian findes hist og her enerbuske.
Forsøg med plantning af piletræer er hidtil mislykkedes.

Bygningstømmer maa kjøbes og ligeledes kjøbes noget
brænde-ved. Torv bruges, som omtalt, til brændsel, og der er god tilgang
paa torv.

Herredet kjøber mange baade.

De vigtigste fiskevær i Frøien herred er Halten, Mausund,
Sulen, Kya og Titran, og disse fiskevær og fiskerierne er tidligere
omtalt i den almindelige del (I., pag. 145).

Her meddeles nogle tal for det samlede udbytte af fiskerierne
i Frøien, hvorved er at bemærke, at det daglige fiske til salg i
Trondhjem ikke er medtaget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free