Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 f;
FOSEN FOGDERI.
Mellem dette dalføre og Skumfoselvens dalføre ligger en stor
myr, der har forskjellige navne; den er særlig i den østre del
opfyldt af talrige smaasjøer eller kanske rettere pytter.
Her er et par isolerede toppe, ytre Leberget, 125 m., og indre
Leberget, 120 m., samt noget længere i syd Fladberget, 153 m.,
og Troldhaugen, 82 m.
Skumfoselvens dalføre gaar først under navn af
Gryt-elvens dalføre i sydvestlig retning over Aunevatn, bøier saa i
sydøst og derpaa atter i sydvest op over Mørkdalsvatn.
Paa den øverste strækning benævnes dalføret Ens
kogelvens dalføre. Det er fladt, aabent, kun øverst oppe fra
vestsiden steilere, begrændset af Skaarfjeldene. Dalens hele bebygning
er to gaarde.
Vestenfor Skumfoselvens dalføre er landet smaatoppet,
tildels myrlændt, men den østre del og midtpartiet har Hitterens
høieste aaser, Skaarfjeldene, deri Mørkdalstua naar op i 369 m.; paa
Skaarfjeldenes nordvestre side ligger det trigonometriske punkt
Tonningen, 231 in., og lidt söndenfor litle Tonningen, 158 m., paa
den østre skraaning er toppen Fladberget, 153 m., og paa den
søndre skraaning Morvoldstua, 305 in., Bratstifjeld og Litletua.
Vestenfor Skaarfjeldene er toppene Skogfjeld, 196 m.,
Kon-gensberget, 148 m., Sceterliberget og Forsnestua, 184 in., og længer i
vest den isolerede Lønsaas, 136 m., hvis sydvestre kegleformede
top er et godt sjømærke.
Laugenvatns og Sagvatns dalføre gaar fra
Hernes-fjorden op nordvestlig over Laugenvatn, bøier saa sydover om
Sagvatn, 18 m., og derpaa i sydøst op om Krogvøtn, 53 m., og
Sætervøtn, hvorpaa det i sydvestlig retning bøier ind mellem
Skogfjeldet og Sæterliberget. Dalen er myrlændt, aaben og
ubebygget.
Af herredets andre øer er de største :
Helgebostado paa Hitterens vestside, skilt fra denne ved
Hest-nessundet og paa sydsiden ved Strømfjorden, er lav; høieste
punkt — Kjæmpevarden — naar op til 85 m. Øen er meget flad,
tildels myrlændt, og kun bebygget i den sydvestre del, hvor
Helgebostadgaarden ligger et stykke ind fra kysten; ved kysten
henimod øens sydvestlige pynt ligger en plads og nogle nøst.
Dolma er en langstrakt ø paa Hitterens nordside, skilt fra
samme ved det smale Dolmøsund. Ogsaa Dolmø er flad.
Dolmo-varden i vest er 42 m. høi, Hjertaas, omtrent midt paa øen, 70 m.,
og Storvarden paa den østre del 46 m. høi.
Dolinø er imidlertid bedre bebygget, fornemmelig langs den
nordre kyst.
Herredets andre øer, hvoraf nogle ikke er ganske smaa,
danner en Skjærgaard langs Hitterens vestlige og nordlige kyst.
De er gjennemgaaende låve, golde og enten ubebyggede
eller kun meget sparsomt bebyggede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
