Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HITTEREN HERRED.
115
Det faste fjeld i den del af øen Hitteren, som hører til
Hitteren herred, bestaar af granit; syenit og diorit kommer til
i den østlige del af herredet, og i Dolm hovedsogn er
grund-fjeldets lag med granit raadende; ogsaa kalkstenslag forekommer
flere steder ved Dolmøsund.
Store strækninger er dækket af myr.
Vas drag. Større elve er der ikke i dette herred.
Vasdragene er mest bække, men af disse er der mange.
Flere bække er blot og bart render i myren.
Slaattedalsvasdraget kommer fra Eisfjeld nordøstover gjennem
de paa Filians grændse liggende Sandvøtn og Blaaskogvatn ind i
Hitteren herred.
Det i Strømfjordens bund udmundende bækkedrag kommer
fra nogle smaatjern i Elsfjeldets søndre del; strømmer nordøstlig,
saa mod nordvest, ud i Storvatn, og herfra gaar den vestover
gjennem Husvatn ud i Strømfjorden.
Haavik—Kvernvøtns bækkedrag strømmer fra Tvervatn
nordvestover gjennem Godnesvatn og Haavik—Kvernvøtn ud i den lille
bugt af Strømfjorden, som gaar ind forbi Nøstvik plads.
Skumfoselven, Hitterens betydeligste vasdrag, kommer under
navn af Enskogelven ud af Mørkdalsvatn og løber mod nordøst ud
i Enskogvatn, saa nordover til gaarden Skumfosøren og nordvest
til Aunevatn, hvorfra den endelig under navn af Grytelven gaar i
nordøst ud i Strømfjorden.
Elven danner 3 smaa fossefald, nemlig 2 mellem
Skumfosøren og Aunevatn og et ved gaarden Gryten.
Den benyttes ikke synderlig til flødning, da transporten fra
skogene til elven er for lang og besværlig.
Laugenvatns og Sagvatns bækkedrag kommer nordvestover
gjennem Krogvøtn ud i Sagvatn, nordover gjennem dette til
Laugen-vatn, hvorfra det i sydvestlig retning gaar ud i Hernesfjorden.
I de skogløse dele af Hitteren opstaar der efter ethvert
regnskyl flom i alle bække; naar det ikke regner, tørrer de snart
ganske eller delvis ud. Hvor der endnu er skog, er derimod
vandmassen i bækkene nogenlunde jævn.
I n d s j ø e r. Der er en mængde indsjøer, men mest smaa
tjern og myrpytter. Der angives efter karterne ikke mindre end
694 vande.
Større vande er: Storvatn (ti m. o. h.), øst for Strømelvens
bund, ca. 2.4 km. langt og indtil 0.- km. bredt.
Laugenvatn, ca. 5 km. langt, indtil ca. 1 km. bredt.
Blaaskogvatn, 38 m. o. h., paa Filians grændse, ca. 3.8 km.
langt og indtil ca. l.i bredt.
Nordre Sandvatn, 63 m. o. h., paa Filians grændse, ca. 2 km.
langt og indtil ca. 0.5 km. bredt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
