Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HITTEREN HERRED.
117
Helgebostadø paa dennes sydside; Hestnessund i samme retning
paa dens nordside; de gaar sammen ved den østre spidse af
Helgebostadø, hvorefter Strømfjorden fortsætter videre østover
ind i Hitteren. Strømfjordens hele længde er ca. 13 å 14 km.,
dens største bredde kun ca. l.s å 1.9 km. Hestnessundets længde
ca. 5 km. og bredde ca. O.7 km.
Mellem Hjertø og Dolmø gaar Hjertøsvaet, ca. 1.5 km. langt
og ca. O.5 km. bredt.
Dolmøsundet er ca. 9 km. langt, paa det smaleste ganske
trangt, men ellers optil ca. O.7 km. bredt. Ved Heggaasen er en
bekvem indelukket og rummelig havn for 7 til 8 skibe. Dybden
er 5—14 favne med god grund, og man kan seile ud med
alleslags vind.
Ved østre ende af Dolmøsundet gaar Barmfjorden, ca. 5 km.
sydover ind i Hitteren nær grændsen mod Filian; i det ca. 1 km.
brede indløb ligger to øer, skilt ved den smale Storstrøm. Fjorden
udvider sig indenfor til en bredde af ca. 1.5 å 2 km., men blir
længst inde atter betydelig smalere, dannende et mindre bassin
indenfor det større. Paa fjordens østside gaar litle Eidsvaagen,
ca. l.s km. dybt ind over Filians grændse.
Hitterens kyst er temmelig udtunget paa nord- og østsiden,
men jævnere paa sydsiden. For landing med baade er der næsten
overalt bekvem anledning.
Der er stor forskjel mellem flod og fjære — ca. 2 ä 2.5 m. —.
Strømsætningen er i leden i almindelighed meget stærk. Ofte
kommer fartøier med frisk bris ikke af flækken, naar strømmen gaar
imod. I sundene gaar strømmen ofte som en elv, saa at den
undertiden er vanskelig at ro imod.
Vettastrømmen i Dolmøsundet mellem ytre og indre Vaag ved
Norddalen er saaledes kjendt for sin strøm; ligeledes indløbene til
Barmfjorden, hvoraf Storstrømmen er den almindeligt benyttede.
Her maa man vente paa strømkvervingen for at komme ind eller
ud: under Ho og fjære gaar strømmen i sundet som en liden fos.
I meget strenge vintre fryser flere af de indelukkede vaager
og ligeledes Barmfjorden i høide med Aune og Sandaasholmerne.
Enkelte toppe, som f. eks. Lønsaasen paa Hitteren og Jelsø,
tjener som sjømærke.
Herredets dyrkede mark bestaar paa Hitteren mest af
smaafiækker nærmest kysten; kun ganske undtagelsesvis er der
lidt dyrket land i øens indre. Der er gode dyrkbare
myrstrækninger, men af disse er saa godt som intet optaget. Paa Dolmø
er det samme tilfælde. De øvrige øer er mest golde og lidet
dyrkede.
Brugen af forbedrede redskaber er bleven noget almindeligere.
Af slaa- og meiemaskiner var her 1ste januar 1896 2 stk.
Fjeldet er mangesteds bedækket med sand- og lerholdigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
