- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
118

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

5 f;

13-1 FOSEN FOGDERI.

jordsmon og mange steder med torv, der vilde kunne blive ager og
eng. I dalene er der myr og paa fjeldsiderne for det meste ogsaa,
hvis de ikke er nøgne. Myren er paa sine steder blandet med
sand.

Agerbruget har, fornemmelig tidligere, været i høi grad
vanskjøttet.

Byg, havre og blandkorn samt poteter er den
sædvanlige udsæd.

Af havevækster dyrkes alene kaalrabi.

Gjennemsnitlig avl pr. maal å 10 ar var i femaaret 1891
—1895:

Byg • • • • 3.00 hl.

Blandkorn • • • 3.so „

Havre .... 3.50 „

Poteter .... 25.00 „

Hø..........270.00 kg.

Af nyland er i femaaret 1891—95 opryddet ca. 100 maal.

Herredsstyrelsen har angivet værdien af 1 maal jord til
150 kr., og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til
50—80 kr.

Der er kun faa og daarlige fjeldslaatter eller
mark-si a att er, og det meste foder høstes af indmarken: denne er paa
de fleste steder ikke stor.

Som regel har der tidligere været holdt uforholdsmæssig
store besætninger.

Til foder anvendes ogsaa fiskeaffald, tang, tare, furubark m. m.

Trods de tilsyneladende magre beiter blir kreaturerne og
fornemmelig faarene ofte fede om sommeren. Hugorm, som er
tilstede i mængde paa Hitteren, volder ofte skade paa lammene.

Paa enkelte øer, som litle Langø, Fæø og litle Vedø, er der
udgangsfaar. Engmarkerne var tidligere uden undtagelse naturlig
eng, tildels god.

Folk paa Langø i Dolmøsundet fortæller, uvist om med rette,
at hele Risøen har faaet sit tætte, grønne torvdække ved affald fra
fuglene, som de alene har at takke for den udmærkede havnegang.

I den senere tid har fædriften taget opsving; det er nu kun
undtagelse, at kjørene sultefodres, siges der.

I januar 1891 var der i herredet:

Heste ...... 160

Storfæ.....1087

Faar......3185

Gjeder..........89

Svin............90

Rensdyr ..........1

Fjærkræ:
Høns......1162

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free