- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
155

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

OKKEDALENS HERKED.

155

Gneisen har størst udbredelse i det faste fjeld i herredets
midtre og nordlige del. I den nordvestlige del er der ogsaa noget
granit. I den sydvestlige del af herredet danner skifer det faste
fjeld. Langs Orkla er der noksaa udstrakte lag af ler og sand,
sand mest nærmest elven, ler mest noget op fra samme. Sand
og ler ligger op efter dalen i terrasser.

Elve. Orkla kommer ind fra Meldalen og gaar i krumninger
nordøstlig til Mo kapel, saa mere nordlig og falder ud i bunden
af Orkedalsfjorden.

Ved elvebrud og forlægning af elveleie har Orkla i tidens
løb forandret dalens udseende.

Orkla strømmer navnlig i sin øvre del stærkt, dog uden at
danne nogen fos; elvebredderne er låve.

I elvebunden er smaasten og grus.

Elven forandrer aarligaars sit løb.

Tømmer flødes aarlig i Orkla; flødningen er temmelig besværlig,
og der er ingen foranstaltninger gjort for samme.

Flommen gaar i Orkla over de kratbevoksede øier og ører,
saa at toppen af buske og træer rager op over vandet. Pladsen
Gjølmosjøen, der ligger paa en saadan øi, er i flomtiden omgivet
af vand. Endel af hovedveien ved Evjengaardene staar ogsaa ofte
under vand. Om sommeren kan elven fleresteds vades.

Ved elvebrud har mange gaarde tabt land, saaledes Moen,
Evjen og Engen.

Isgangen foraarsager ofte betydelig skade.

Orkla er en god lakseelv, og der er adskillig ørret.

Der er mange tilløb.

Fra østsiden:

Meldalsskogsvasdraget gaar fra Meld&len nordover forbi Brekken
i Orkla.

Svorka kommer ligeledes ind fra Meldalen og rinder
nordvestover forbi Svorkmo ud i Orkla; den er stærkt strømmende og
danner ved Tronje et vandfald, som driver et møllebrug. Ved
Svorkmo gamle hytte flk man ved opdæmning drivkraft til
smeltehytten. Dens bredder staar fleresteds i brud.

Elven benyttes til tømmerflødning; der er tømmerrende ved
dæmningen for Svorkmo hytte, og mineringsarbeider er udført
i elveleiet.

Jotaelven rinder vestover til Løften, saa nordover og falder
mellem Øien og Haugen i Orkla.

Den optager:

Solsjøens vasdrag, som kommer fra en myr nord for Ørshovden
og gaar vestover ud i Solsjøen og herfra til Bioen, bøier der
nordover og falder ved Løften i Jøtaelven.

Kvamsbcekken kommer fra Byavatn, 253 m. o. h., paa Børsens
grændse, rinder sydvestlig, nordvestlig, nordlig og ud i Orkla ved
Evjengaardene. Den har stærkt fald og ikke liden vandmasse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free