- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
169

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ORKEDALEN’S HERRED.

169

I nord skilles Garbergfjeldet ved en forsænkning fra
Gimse-hoiden paa grændsen af Orkedalens herred.

Dalfører i denne del af herredet er:

Lommunddalen kommer nordøstlig op langs Rindalens grændse;
den er paa Meldalssiden ubebygget, men skogklædt.

Vor mad al en gaar fra den søndre del af Hostovatn fra
Orkedalen ind i Meldalen og fortsætter sydover Ringevatn, 157 m.,
og videre op under Garbergfjeldet, 601 m.

Langs vandene er bebygget, men ellers gaar fjeldet fra begge
sider oftest lige ned i dalbunden.

Dfilen fortsætter som et skar sydøstlig over mod
Orkedalen.

Langs Orklas dal er der paa den her omhandlede strækning
en strimmel dyrkbart jordsmon; der er et par smaatlækker langs
Gimsehøidens sydvestre skraaning samt indpaa fjeldskraaningen
sydvest for Ringevatn.

Skjervøiens dalføre er en sidedal af Orkedalen; mellem
Storaas og Brustuen gaar den fra Orkedalen vestover lige op
mod Rindalens grændse.

Den stærkt stigende dal er spredt bebygget og paa de fleste
steder smal. Selve dalbunden er bevokset med gran; høiere op
paa dalsiderne.-lige tiltops, vokser der furu og birk; i den øverste
del er der paa sine steder noget myrlændt med lidt skog, og dalen
blir en fjelddal.

Strækningen omkring Reisafjeldet er høiest inden
herredet.

Nordligst ligger her Stan g eb uk fjeld, 662 m., Dugurmaalsfjeld,
657 m., Snausstabben, 554 m., og X onn fjeld, 557 m., grændsetoppe
mod Rindalen.

Litlevatnnhaugen, 595 m., Litlefjeldet og Pikliaiigen er fjelde
sydlig for Skjervøidalen.

Reisafjeldet er kuppelformet og tager sig godt ud fra dalen med
steilt affald til alle kanter; det naar 1174 meters høide.

Mange smaadale og gjel gaar ned fra fjeldet.

Fra vest mod øst langs fjeldets søndre afhæld ligger Mjukinn,
811 m.. Storhaugen. Gjeithulfjeld, 711 m., og Snohaugen.

Paa den søndre fjeldskraaning er noksaa mange sætre og
temmelig myrlændt, langs Orkedalen gaar fjeldet over i bakker.

Reisadalen — en sidedal af Orkedalen — gaar fra denne
vestover op om Reisvatn og videre nordover, delvis inden
Rindalens herred. Dalen taber sig i Reisafjeldets vestre skraaning.
Nederst gaar dalen en kort strækning gjennem et bredt bebygget
landskab, men den smalner snart af, og da ligger der — fornemmelig
paa den nordre side — temmelig mange sætre. Længere oppe
bliver dalen atter bredere, særlig omkring Reisvatn; her er dalen
ubebygget og myrlændt. Øverst blir dalen atter trang; her ligger
en klynge sætre, Vederskarsætrene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free