- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
174

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174

ORKEDALENS FOGDERI.

Gjennemsnitsavl pr. maal å 10 ar var i femaarsberetningen
1891—95:

Rug ... . 2.0 hl.
Byg . . . . 3.0 »
Blandkorn 3.0 n
Havre • ■ • 3.5 »
Poteter • • • 36.0 »>
Hø ... . • 270.o kg-

Af nyland er i 1891—95 opryddet maaske 500 ar.

I de senere aar er dyrkning af nyland tiltaget, og kjøb af
kunstig gjødning er blevet almindeligere, ligesom der ikke dyrkes
saamegen havre som før.

Herredsstyrelsen har anslaaet arealet af dyrkbar, men
udyrket jord til 2500 maal, værdien af 1 maal jord til 50 kr.
og omkostninger ved dyrkningen af 1 maal til 10—40 kr.

Fædrift. Herredet har beiter og hø til egen fornødenhed.
Engslaatterne ligger ofte spredt mellem fjeldene, saa det er
besværligt at samle høet. Faareavl drives ikke synderlig.

Jorden egner sig i det hele bedre for høavl end kornavl.

Fjeldbeiterne er af forskjellig beskaffenhed; paa enkelte
gaarde er de ikke tilstrækkelige, men andre gaarde har gode beiter og
sætre. Kreaturerne er til sæters 9 ä 10 uger om sommeren. Paa
fjeldslaatterne slaaes høet som regel hvert andet aar. Ved
fjeld-slaatterne er bygget lader, hvorfra høet om vinteren føres ned
i bygden.

Der er mange sætre. Fornemmelig i herredets vestre del nævnes,
at affolkning har fundet sted i skogdistrikterne ved de i de gode
trælastaar forefaldne skoghandeler. De nye skogeiere bebor ikke
selv gaardene, men bruger dem kun som sætre eller avisgaarde.
Over hele Meldalskjølen er der matrikulerede brug, af hvilke
imidlertid kun faa er bebyggede.

Vederskaret straks nord for Reisvatn har 17 matrikulerede
sætre. tilhørende bønder dels i Meldalen, dels i Rindalen.
Gaard-og pladsbebygning gaar i høiden op til ca. 450 m., sæterbygninger
til ca. 700 m.

I januar 1891 var der i herredet:

Heste........354

Storfæ........ 2693

Faar................4034

G-jeder .......50

Svin........325

Rensdyr.......492

Fjærkræ:

Høns........1678

Ænder................8

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free