Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
ORKEDALEXS FOGDERI.
I de senere aar er der ved gruben væsentlig produceret
svovlkis med ’2.5—3% kobber og 45—47 °/0 svovl, og videre har
man vasket den saakaldte skit’ermalm til et produkt paa 10 °/0
kobber i et vaskeri, som i det sidste aar er opført paa stedet.
Andre gruber har ikke værket for tiden i drift.
Der er et nedlagt kobberværk, Lokkens kobberværk, ogsaa
kaldet Meldals kobberværk. der havde hytte paa Svorkmo
(Gammel-pladsen) i Orkedalen, og ved Grutsæter (Nypladsen).
Til værket hørte Løkkens grube, Høidals grube og Høiaas
grube, af hvilke den første har været hovedgruben i gammel tid.
Løkkens kobberværk blev optaget i 1657 og fik 13de mai
samme aar sine første privilegier.
Hovedgruben. Løkkens grube, blev opdaget i 1652. Værket
eiedes først af et af lagmand Nikolaus Paulssøn Orloff stiftet
participantskab. Blandt deltagerne var ogsaa rentemester Henrik Muller.
Selio Marselius fik den 14de juli 1662 konfirmation paa
værkets privilegier.
I de første driftsaar gav det godt udbytte.
Bergmester I. M. Tax siger i 1665, at de to gruber, som
var i drift, udbragte maanedlig 8—90(1 tdr. malm, som smeltedes
i 8 ovne.
Efter eksporten fra Trondhjem har værket produceret i aaret
1666 550, i 1668 704, i 1671 557, i 1674 640 og i 1676 935
skippund kobber, hvad der er adskilligt mere end Røros værk
producerede i disse aar.
I de første 27 aar (1657—1685) var nettoudbyttet af værket
250 000 rdlr.
Værket eiedes en tid af Kristofer Gabel, rentemester Muller
og bergraad Johan Marselius; det begyndte dog tidlig at gaa
tilbage med værket, og fra 1680—1691 dækkede udbyttet ikke
driftsomkostningerne. I de følgende 12 aar steg derimod
produktionen paany, saa dens nettoindtægt udgjorde ikke mindre end
200 000 rdlr. Derefter gik igjen driften tilbage og skal, med
undtagelse af aar 1711, da værket producerede 936 skippund
kobber og gav et udbytte af 29 000 rdlr., tildels være gaaet
med tab.
Løkkens værk havde som nævnt to smeltehytter, ved Svorkmo
og ved Grutsæter.
Hovedgruben, Løkkens grube, ligger paa vestre side af dalen:
ved gruben er store berghalder, som strækker sig ned til postveien.
Forekomsten ved Løkkens grube har udmærket sig ved meget
mægtige, men yderst uregelmæssige kismasser. Kisen var svovlkis
med en liden kobbergehalt, lidt kobberkis samt hist og her i kisen
smaa striber af zinkblende.
Ved siden af kis optræder flere steder i gruben jaspis.
Løkkens grube er meget dyb og vistnok en af de mest
forgrenede gruber i det nordenfjeldske.
Efter at have hvilet i længere tid er Løkkens grube bleven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
