- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
184

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

184

ORKEDALENS FOGDERI.

Af aaserne paa det lier omtalte plateau skal nævnes:

Alvaasen, 641 m., Lovaasen, 647 m., Gaaslien, 672 m., og
Furuaasen, 756 m. Sydligst gaar en isoleret fjeldstrækning over
Opdals grændse ind mellem Grønas og Levras dalføre. Der er
myrlændt. Leverkinna, 1207 m. høi, falder steilt af til begge
dalfører; i nord, hvor dalene mødes, er der en slakkere, myrlændt
skraaning.

Paa østsiden af Levradalens øvre del ligger paa grændsen
mod Opdal Grythatten, 1373 m., der skraaner steilt nordover; ved
en forsænkning er den skilt fra den nordligere liggende, lidt høiere
og steile Troldhytten, 1381 m.; denne sidste begrændses af Gisnas
dal i øst og nord. Gisnas dal adskiller Troldhytten fra en
nordligere fjeldstrækning med mange smaatoppe og smaavande.

Af disse toppe skal nævnes:

Dugursknappen, 1078 m., i sydvest, Digerhø, 1255 m., i
sydøst, Bratskarven, 1218 m., i vest, Ref sh askolien, 1009 m., i
nordvest, Stavaahøgda, 856 m., i nord, samt Svarthammeren, 1088 m.,
og Ramsøkallen, 1257 m.

Sydøstligt er den her omhandlede strækning mellem Grøna
og Orkla mest forreven, med mange mindre dale og gjel; især fra
nord- og sydsiden gaar der nord- og sydlig strygende mindre
rygge. Inde paa fjeldet veksler myrer, tjern og knauser. Langs
Orkla falder landet af, dels ligetil dalbunden, dels er der smale,
bratte bakkestrimler med gaarde og pladse. Et bredere bakkeland
med sætermark strækker sig fra Gisna i nordøstlig retning mod
Hevra og ligesaa mellem Gisna og Byna, og dette sidste
bakkeland er bebygget med gaarde.

I denne del af herredet er der mange toppe; fra nord til
syd kan nævnes:

Sørlifjeld, 931 m., Vassetberget, 795 in., Hogaasen, 746 m.,
Nonhaugen, 718 m., Ramsjopiken, (t. p.) 1174 m., Vaataafjeld, 803
m., Ryphø, 1024 m., Hevertjernfjeld, 1056 m., Gronho, 989 m.,
Falkhø, 976 m., Stenkjærringa, 950 m.

Der er nogle dalfører.

Levras dal er en sidedal til Grønas dal, gaar op østenom
Leverkinna ind i Opdal herred. Den er en ikke synderlig steil
og forholdsvis aaben sæterdal, i den nederste del er der meget
myrlændt paa vestsiden.

Bynas dal (benævnes paa rektangelkartet feilagtig Gisnas)
gaar fra Orkedalen sydover langs grændsen mod Kvikne herred
indtil grændsen mellem dette herred og Opdal.

Dalen er paa den til Rennebu hørende side omgivet af fjeld,
længere oppe er der bakker.

Gisnas dal er en sidedal til Bynas dal: den danner grændsen
mellem Rennebu og Opdal, gaar først i nordvestlig og saa i vestlig
retning, saa nordover ind i herredet og derpaa vestover op om
Gisna tjern. Dalen er nederst omgivet af bakker, høiere oppe af
fjeld, og her er den ubebygget.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free