Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
ORKEDALENS FOGDERI.
Evig sne og is. Der er et par mindre snefonner paa
østsiden af Svarthætta.
Grundfjeld med noget granit er det faste fjeld i den
vestlige del af Rennebu. Den midtre del af herredet bestaar af
bergarter, der tilhører konglomerat- og sandstenrækken, medens
den østlige del bestaar af skifer.
Elve. Orkla eller Orkedalselven er herredets hovedvasdrag
og kommer ind fra Kvikne herred, hvis grændse den følger et
stykke nordover; den gaar saa helt ind i Rennebu nordlig, saa
vestlig og saa atter nordlig i flere krumninger; den gaar forbi Jorli
ind i Meldalens herred.
Orkla løber mange steder med rivende fart, men danner kun
et egentligt fossefald, Havdalsfossen. Bredderne er i Rennebu
mindre udsat for elvebrud end i Orkedalens herred. Den er i dette
herred ikke paa nogen længere strækning farbar med baade.
For tømmerflødningens skyld er der foretaget endel arbeider
i elven. Vaar- og sommerflommen gjør ingen synderlig skade paa
bredderne, heller ikke isgangen foraarsager ulemper. Under
almindelig vandstand kan elven vades paa forskjellige steder.
I elveleiet er i den nedre del tildels store rullestene og
dybere kulper imellem; i den øvre del, hvor den strømmer roligere,
er der sand paa elvebunden.
Orkla modtager smaa tilløb. Blandt de større er Byna, som
dog kun paa en kortere strækning berører Bennebu, idet den paa sin
vei nordover danner grændsen mod Kvikne, til den falder i Orkla.
Byna kan vades flere steder; den er temmelig bred, ved
Farlighedsbroen danner den et større fossefald og faar saa et
snevrere leie.
Byna optager:
Gisna, der fra Gisnatjern strømmer et stykke østover og saa
mod syd, saa østover igjen og endelig mod sydøst. Paa den
nederste del af sit løb er den grændsen mod Opdal. Den er
fossende og paa de fleste steder ikke vadbar. Ved Bælgmagerøien
kan den vades.
Orklas betydeligste tilløb er Grøna, som kommer ind fra
Opdal og gaar nordøstover, derfra nordlig, saa mod øst og falder
forbi Myren i Orkla.
Den optager paa østsiden:
Levra, som kommer ind fra Opdal mellem Rundhø og
Gryt-hatten og rinder nordover. Fra vestsiden optager Grøna Minilla,
der ogsaa kommer fra Opdal og gaar i mange smaa krumninger
mod nordøst og østover ud i Grøna.
Jolaelven kommer fra Jølvatn, hvilket ligger i Rennebu paa
grændsen mod Meldal. Selve Jøla ligger derimod udenfor Rennebu;
den hører ogsaa til Orklas nedslagsdistrikt, idet den er tilløb til
Reisa, som falder i Orkla.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
