Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
ORKEDALENS FOGDERI.
Gjennemsnitlig avl pr. maal å 10 ar var i femaaret 1891—1895:
Rug • • • • • 2.05 hl.
Byg . . . • 3.80 5)
Blandkorn • • 3.90 55
Havre • - • 3.65 „
Erter • • ■ 2.00 n
Poteter • • • 32.20 55
Hø - - . • 450.00 kg.
Herredsstyrelsen har angivet værdien af 1 maal dyrkbar,
men udyrket jord til 45 kroner og omkostningerne ved
dyrkningen af 1 maal til 40 kroner.
Fædrift. Flere høiereliggende gaarde er, hvad man her
kalder avisgaarde; de benyttes kun til slaatte og sætre og
beboes blot om sommeren, saaledes Storslettet, Gravaksel, Roaas,
Altnet m. fl. Landet egner sig for engdyrkning; de store tildels
med løvskog bevoksede engstrækninger er vandsyge, og foderet
derfor tildels mindre godt. Paa udslaatterne slaar man i regelen
kun hvert andet aar. Der er gode, vidtstrakte fjeldbeiter og
mange sætre. Befolkningen ligger tiisæters 9 å 10 uger om
sommeren, indtil udgangen af september, undertiden til midten af
oktober. Paa fjeldslaatterne er der hølader, hvorfra høet paa
vinterføret kjøres til bygden.
I januar 1891 var der i herredet:
Heste......376
Storfæ......2817
Faar...... 2920
Gjeder......146
Svin......286
Rensdyr ..... 2
Høns ’......720
Salg af smør er af stor betydning for herredet.
Myrer. Der er store myrer i dalførerne og paa fjeldet.
Til de største hører Grosmyren, Telmyren, Gransletmyren og
Svarthammermyren, samtlige søndenom Vorafjeld med fortsættelse
østenom dette langs Grona; endvidere i Skrikas og Minillas
dalføre, langs Nerskogen i Grønadalens øvre del, i Levradalens øvre
del, mellem Leverkinna og Randlio, søndenom Krokvotn, langs
Igla-dalen paa grændsen mod Soknedalen søndenfor Igla samt om Finfjeld
paa grændsen mod Kvikne.
De fleste myrer kan udtappes, men ligger for høit for
dyrkning. De indeholder torv, som imidlertid ikke vides benyttet som
brændemateriale.
Paa myrerne er tildels store og gode beiter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
