- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
230

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’230

GULDALENS FOGDERI.

Herredsstyrelsen har angivet værdien af et maal jord til
60 kroner og omkostningrne ved dyrkningen af 1 maal til
30—50 kroner.

Skjønt jordsmonnet kræver god behandling og stærk
gjødsling, antages det dog, at der især i den nordre og vestre del hist
og her findes større og mindre strækninger, som med nogen
fordel kan dyrkes som england; det er myr og sandblandet muldjord.

Fædriften er hovednæringsvei, men forbunden med
besvær, og slaatterne ligger spredt.

Herredet har store og yppige beiter og maa karakteriseres
som et sæterdistrikt. Som hjælpemiddel maa om vinteren benyttes
renmose, løv og ris samt myrgræs, det saakaldte stargræs.

Engene gjødsles aarlig; forsømmes dette, blir de fulde af mose.

Jo mere bø, der kan slaaes paa myrene og i fjeldene, og jo
mere fjeldmose, der kan indsamles, desto rigeligere bliver gjødselen
paa hjemmehavnene.

Der drives en betydelig handel med slagt, saavel af storfæ
som af faar og svin.

I Røros herred er der, som før berørt, forholdsvis faa dyr
ined kjendelig indblanding af fremmed blod — ayrshire. Det er
mest ren norsk race med god kropsform og udprægede melketegn.
Farven hvid med sorte sider og endel sorte flækker paa hals og
hode; dyrene er mest kollede.

Denne værdifulde kvægstamme søges holdt ren uden
indblanding af fremmed blod. Der fodres ganske godt.

Foruden det kraftige hø, som avles paa den overgjødslede
eng, indsamles der renmose til kreaturerne, og derhos bruges
adskilligt kraftfoder.

Ivlimatet vil kvæg andetsteds fra ikke saa snart vænne sig
til. Ved et skjønsomt udvalg af stamdjT inden denne race og et
godt opdræt vilde man kunne forsyne andre fjeldbygder med
avlsdyr.

Den stærke vedholdende kulde gjør, at det er noksaa
vanskeligt at holde passende temperatur i fjøsene.

Derfor er fjøsene velstelte, og det er almindeligt, at
tømmervæggen indvendig i fjøset er cementeret.

Nu og da bruges der lidt kraftfoder ogsaa i sætertiden. Det
er fornemmelig mel og i den senere tid lidt sildemel og andet
kraftfoder, som anvendes.

Gjødselbehandlingen er god, idet der paa de fleste gaarde
findes gjødselkjældere, og man anvender rigelig tør myr til at
samle den flydende gjødning.

Røros bergstad omgives af dyrkede marker, som er delte i
en mængde smaastykker, hver med en hølade paa. Dette er de
saakaldte „græshager", hvoraf en stor del eies af værksarbeidere;
paa en saadan græshage avles saameget, at der sammen med. hvad
der hentes paa udslaatter, kan fødes 2 til 3 kjør. Det er saa godt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free