Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’238
GULDALENS FOGDERI.
kammertjener Jiirgens, „und hvis Participanter hand til sig at
tage agter, fire Mile Veis Circumferents rundt omkring fornævnte
Bergwærk, hvor ingen anden end Værkets Participanter, skal være
tilladt nogen Erts eller Fund grube, ud af hvad Metal og
Mineralier det og være kand, gamle eller nye Gange, saavelsom Skove,
Fosser, Vandfalde at muthe eller til Brug bevilges og optages,
undtagen forannævnte Participanters egen Concence og Tilladelse,
saavidt Kronens er, og det ikke andre præjudiceerligt er eller
være kand, mens dennem alene være frit og tilladt Saadant at
opsøge, skurfe (o: skjærpe) eller skurfe lade og til Brugs optage
og fortsætte."
Efter fundet af den rige Storvarts grube begyndte man at
skjærpe i omegnen og fandt i 1650 en grube, som i modsætning
til den ældre Storvarts eller Alter Berg kaldtes Neuer Berg eller
Nyberget, og noget senere fandt man ogsaa Hestekletten grube.
Nyberget og Hestekletten ligger i nærheden af Storvarts, men
nogle aar efter, i 1657, opdagede man en mægtig forekomst i
fjeldet nær ved Aarvas udløb af Aarvsjoen, hvorefter gruben
senere kaldtes Arvedals grube.
Denne grube, som fremdeles drives og sammen med den
senere opdagede Kongens grube for tiden udgjør værkets vigtigste
kisgrube, gav dog ikke efter opdagelsen store forhaabninger, idet
den viste sig at høre til den type, som fornemmelig fører svovlkis,
mest med liden kobbergehalt, som liovederts.
Som ved andre norske bergværk indkaldtes ogsaa ved Røros
en hel del tyske bergmænd, som skulde lede driften.
Den første hytte, som blev bygget, viste sig snart at være
utilstrækkelig; thi allerede i 1646 havde man ladet opføre en ny,
større hytte et kort stykke ovenfor den gamle, og kort tid
senere nævnes ogsaa flere andre hytter, som imidlertid snart blev
nedrevne.
Værket synes at have givet godt udbytte i den første tid,
men uagtet man fandt flere gruber, som Solskin (1673), Christian
Qvintns (1691) og Myrgruben (1694), samtlige i nærheden af
Storvarts, var det paa grund af forskjellige omstændigheder en meget
vanskelig tid for værket i slutten af det 17de aarhundrede.
Under krigen blev nemlig værket totalt ødelagt af svenskerne.
Foruden fiendehaand var der ogsaa i slutten af aarhundredet
arbeideruroligheder, som hæmmede driften.
Disse uroligheder „eller aabenbare Rebellioner", som det
heder i gamle beretninger, havde sin væsentlige aarsag i den
fortørnelse, som opstod, fordi arbeiderne ikke til rette tid flk sig udbetalt
sit tilgodehavende, og efter flere aars gjentagne klager og
undersøgelser, i hvilken tid rene anarkistiske tilstande synes at have
hersket paa bergstaden, blev der tilslut nedsat en kongelig
kommission, som skulde søge at bringe orden i de indviklede forholde
ved værket. Kommissionen fastsatte et reglement for værkets drift,
anordnede, hvorledes værket skulde deles i 180 parter eller kukser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
