Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’248
GULDALENS FOGDERI.
varer, kjøbte vinduesglas af svenskerne og tilbøde sig at indsætte
ruder. Handelskarer fra vestre og østre Dalarne i Sverige bragte
jern og staal, spiger, smedevarer, kobber- og messingvarer, glas
og hvedemel: bønder fra Helsingland kom med lin, fra Jemteland
og Herjedalen med smør, fragtemænd fra Herjedalen med jern,
tryssilboerne kom med penge for at kjøbe sild og fisk, de nærmere
boende fjeldbønder i trakten omkring Fæmunden bragte hele læs
med snareryper til markedet, og finnerne søgte hid med sine
renskind og dyrestege. Og først og sidst saaes kulbønder fra Tønset
og Tolgen med sine store kulkurve og brugsbønder med sine
malmlæs og guldøler med sine kobbertransporter.
Trafikken med kulkjøring og malmkjøring til Røros værk var,
som berørt, særdeles betydelig. Værket skulde have 1’2 000 læster
kul å 2 m.3, og helt ned til Lovise hytte i Lille-Elvedalen kjørtes
malm fra Storvarts grube. Siden hytten har anvendt cokes til
smeltningen og stenkul til raffineringen og efter jernbanens anlæg,
er al den kjøring og det store forbrug af trækul betydelig aftaget,
saa at der nu forbruges kun ca. 400 m.3 trækul og 150 favne røstved
om aaret, og malmkjøringen indskrænker sig til, at Storvarts grubes
malm kjøres til ßøros hytte for kr. 2.25 pr. ton.
Moden eller jernbanen eller maaske begge i forening har nu
udryddet de gamle dragter paa Røros; overhovedet har jernbanen
og de låve kobberpriser ei alene omdannet hele værkets drift og
afskaffet det meste af malm- og kulkjøring, men ogsaa i nogen
grad forandret den tilsyneladende uforanderlige Røros stad,
der ved jernbane, telegraf og telefon er bragt den øvrige
del af verden meget nærmere. Ikke desto mindre er Røros
bergstad endnu den dag idag en underlig liden by med sin store
kirke, forsynet med tegnet for kobberet, venusspeilet, over
korslagt hammer og bergsjern, med sine smaa torvtækte graa huse,
sine 5 broer over den fossende elv, sin hytte med et bjerg af
slagger, sine landsteder, hvor folk nyder sommeren i 5 graders
varme, der føles som 5 graders kulde, sin hvide sand og sine
græshager med smaa lader, og hytterøgen over det hele, og saa
en temperatur, der om vinteren ikke sjelden er saa lav, at
kviksølvet kan hamres.
For hytterøgen er staden i regelen fri om sommeren. Efter
3die mai tændes nemlig ingen røster, og inden mai maaneds
udgang er røsterne i regelen afbrændte; de tændes igjen i sidste
halvdel af august maaned.
Røros har en middelskole, en husflidsskole for gutter
og haandgj erningsskole for piger.
Paa Røros bor en sorenskriver, der tillige er politimester;
men Røros sorenskriveri skal ophæves; videre bor paa bergstaden
sognepræst og postmester.
Paa Røros er et apothek.
Røros sparebank er oprettet 1842 og havde den 1ste januar
1896 en forvaltningskapital af 1 089 545 kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
