- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
254

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’254

GULDALENS FOGDERI.

og af smaavande opfyldte dalføre skiller Harsjøfjeldet og
Brat-bækhøgda fra den 1054 m. høie Grubehøgda, som er smal og
langstrakt, med meget steilt fald østover mod Kjurudalen.

Mellem Hesjedalens og Øiungens bassin er Skarvene den høieste
top, 988 m. høi.’

Paa fjeldet langs Holtaalens grændse ligger disse høider:

Kaashøgda længst i syd paa Øiungens vestside, Sletfjeldet,
1144 m. høit, grænseryg, og østenfor dette ligger Roliovde, 1108
m. høit.

Sletfjeldet skilles ved et skar fra Maastjernskarven, 1164 m.
Sønden- og østenfor Øggas dalføre ligger Finsaahøgda, 1091 m.,
og Fjeldbækhogda, 1097 m., længst i syd.

Hesjedalen, sidedal til Guldalen, gaar ud fra hoveddalen paa
Holtaalens grændse, paa et kort stykke paa sin vei sydover danner
den grændsen mod dette herred, men gaar saa helt ind i Aalen
op om Harsjøen og fortsætter i samme retning under navn af
Kjurudalen og videre op til det paa grændsen mod Røros og
Tol-gen liggende Kjøllitjern.

Hesjedalen er i sin inderste del og et stykke opover meget
trang; steile bakkestrimler mellem fjeldet og dalbunden udgjør
dalens bebyggede del indtil et stykke nordenfor Harsjøen; saa
kommer sætre til dalens øvre ende; siderne er her meget mindre
steile, men dalen fremdeles trang.

Fjeldet mellem Hesjedalen og Ruglas dalføre naar
sin største høide i den sydlige del paa grændsen mod Røros i
det tr. p. Nyvuldliøgda, 1040 m., en top i en myrlændt strækning.
Nordligst ligger her Grønhaugen, 996 m.; Grøtaaens dalføre
skiller Grønhaugen fra Muggrubkampene, 1020 m., paa Røros
grændse. Nordenfor ligger Ratvolhøgda af samme høide, 1020 m.,
hvorpaa følger lavere Novola, 956 m., Stordalshogda, 1003 m.,
Sfor-høgda, 909 m., og Rognfjeldet, (tr. p.) 928 m.; endnu lavere og
nordligere følger Hesjedalskjølen og Hammervoldknipen med steilt
fald, fornemmelig østover mod Guldalen.

Ruglas dalføre, sidedal til Guldalen, gaar ud fra
hoveddalen i en meget spids vinkel sydover fra Unsholtetgaardene og
ind over Røros grændse mellem Ratvolhøgda og Vola.

Dalen er nederst en trang fjeldkløft, begrændset i næsten
hele sin længde af bratte, gaardbebyggede bakkesider. Sydsiden
er som regel særdeles steil, og dalen er idethele en fjelddal.

Fjeldet mellem Ruglas og Storelvens dalføre er
delt ved mindre dalfører; som regel er der steilt fald nordover til
Guldalen.

Langs Røros grændse ligger her:

Vola, 963 m. høit, afrundet, begrændset af Ruglas dalføre,
Killingdalen og litle Molingdalen; to lavere toppe, Vaattaasen,
714 m., og KUlingdalskleppen, 813 m„ ligger paa skraaningen mod
Killingdalen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free