Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HOLTAALEN HERRED.
255
Østenfor litle Molingdalen ligger Skarvene, som i
grændse-toppen Storskarven (tr. p.) naar 1282 m. (paa rektangelkartet staar
feilagtig 1182); vestenfor denne og skilt ved et skar ligger
Litle-skarven, 1145 m., og lavere ned mod litle Molingdalen Sørensfjeldet,
968 m. høit; østenfor paa skraaningen mod Syas dalføre naar
Nersjøskarven steilt op i 1115 m.s bøide.
Fjeldstrækningens nordvestre skraaning langs Guldalen er
myrlændt.
Paa den anden (østre) side af Syas dalføre er ogsaa tildels
myrlændt: Gulhaavola naar her op i 1128 m.s høide; skilt fra
samme ved myr ligger Bønskneppen, 946 m. høi, i vinkel mellem
Syadalen og Guldalen, og paa den østre skraaning naar Grønlien
1051 m.
Mod Guldalen og Riastens bassin er der bakkeland.
Storelvens dalføre, hvor Glommen har en af sine kilder,
gaar om Riastensjøen i nordlig retning ind over Røros’s grændse og
videre om Botnbækken ind i Selbu.
Dalen er en temmelig aaben sæterdal.
Fjeldet øst for Storelvens dalføre er den vestre skrænt
af nordre Langsvola i Selbu ligesom ogsaa lidt af Selbufjeldet.
Grønvola med sin sydøstskraaning kommer ind fra Selbu i Aalen
nordenfra.
Evig is og sne. En smal snestrimmel ligger paa
Kjøli-fjeldets sydøstre skraaning; men det er ogsaa det eneste sted,
hvor sneen ligger aaret rundt inden herredet.
Areal af evig is og sne paa Kjølifjeld er 0.4 km.2.
Aalen har i sit faste fjeld fornemmelig forskjellige skifere;
ogsaa noget diorit forekommer. Her ligger det dyrkede land mest
efter Gulas sand, ler og aur.
Oppe i Killingdalen ligger en meget stor jættegryde, som
kaldes KillingdalsMrken. Der er adgang til jættegryden ved en
lavtliggende horizontal aabning, saa at gryden og aabningen kan
sammenlignes med en skakt og en stoll.
A. Beitan har i dialekt fra Holtaalen beskrevet denne
jættegryde saaledes i „Folkevennen" for 1855:
Kj ellingdal skj ørkj a. Se langt sydnafør
Kjellingdals-sætrøm vore, som de e herifra aa bortpaa de høgst du ser
bort-paa Aasa da, der e i rart Berghøl der, som døm, alt fraa de
føst Gammelkærran minnes, ha kalla Kjellingdalskjørkja; aa denn
e no ret se namngjittinn øgg, at de fins fill et naa’n i hele
Bygden, som it ha hørd de Namne. De e en Berghaamaar, se høg,
søm omn skull ta i taa di høgst Loftstugguøm aa sæt oppaa den
are. Tet næme den Haamaara gaar de i Hol inni, stort søm i
Kjørkjdør, aa se paalag skaft øgg. Naar’n kjem inni der, bli de
saa romt aa vit, at mange Kærra kan vørr der. De er runt, aa
Væggjinn e ligsøm døm skull vørr sværva; aa de bli viar aa viar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
