- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
292

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

’292

GULDALENS FOGDERI.

Af toppe her er: Klevaas, 449 m., 439 m., paa Horgs grændse,
Præstfjeld 634 m., Mandfjeld, midtre top 651 m., vestre 671 m.,
østre 615 m., Soknesfjeld, 693 m., Vindberget, 613 m.. og Litle
fjeld, 677 m., paa Soknedalens grændse.

Fra Mandfjeld er vakker udsigt. Opstigningen er tung, lettest
fra Soknes.

Soknedalen, sidedal til Guldalen, gaar op fra denne, nordenom
Støren hovedkirke, vestover og derpaa sydover op mod Soknedalens
grændse, som den følger et ganske kort stykke mod sydvest, inden
den gaar ind i Soknedalens herred. Dalen er nederst aaben
og veldyrket, men bliver snart trangere.

Paa Soknedalens grændse gaar fra Soknas dalføre:

Haukas dalføre i sydøstlig retning op langs nævnte
grændse og mellem Moan- og Stenbroengaardene helt ind i
Soknedalens herred. Dalen er meget trang og steil, og begrændses
dels af fjeld, dels af bråt bakket land, der er dyrket og bebygget.

Øst for Soknas og Haukas dalfører er fjeldet temmelig
sammenhængende og i den østre del adskillig myrlændt. Toppe
er: Bamstadhogda, 674 m., og Elsliogda, 800 m., 799 m.
Skraaningerne mod dalførerne er sammenhængende og steile, men med
større og mindre mellemrum er smalere bakker, hvor dalførernes
bebygning og eng ligger.

Langs dalskraaningerne er en række af toppe:

Langs Soknedalen: Storskaraasen, Lekaasen, 353 m., og
Vaat-taasen, 319 m.

Langs Guldalen: Hnloaasen, 629 m., og Movoldpynten, 570
m., samt langs Budalen: Glenberg, 713 ru., overordentlig steilt,
ved et skar adskilt fra det østenfor liggende lavere Hestgaardfjeld,
431 m., ligeledes steilt, og endelig Bonesvoldlwgda, 672 m.

Fra Soknedalen falder den østre Skraaning af Sørberget ind
over Størens grændse.

Bud alen er ogsaa sidedal til Guldalen og gaar fra denne
sydover langs grændsen mod Singaas og op i Budalens herred.

Dalen er trang med steile sider; nederst er bratte sider lige
i dalbunden, høiere op er der smale bakkeskraaninger.

I Støren er forskjellige skifere de raadende bergarter. Saa
er der ler, aur og sand langs Gula.

Terrassen i dalsnevringen i Støren er ca. 170 m. høi og
ligeoverfor ved Granmo ca. 178 m.

Indenfor denne terrasse ved Støren aabnes et bassin ved
sammenløbet af Sokna med Gula. Her er mange trinvis oplagte
terrasser: 178 m., 171 m.. 129 m., 107 m.. 94 m„ og 85 m. høie.
Dalbunden ved Støren jernbanestation ligger paa 63 m.

Ved Bones er 2 trin, 146 m. og 162 m.

Lerfaldet fra 1345 er tidligere omtalt (I., pag. 35).

E 1 v e. Gula kommer ind fra Singsaas, danner paa et kort stykke
vestover grændsen, og gaar nordvestlig gjennem herredet ind i Horg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free