Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOKNEDALEN’ HERRED.
305
dog enduu adskillig vakker skog, men almenningsskogen er
udelukkende løvskog og i høi grad medtaget. Af trævirke afhændes en
del tømmer, ved og birkebark. Naaleskogen strækker sig som
regel op til en høide af 600 til 650 meter. Den bestaar væsentlig
af gran, mindre af furu. Løvskogen, der fornemmelig bestaar af
birk samt or, er af større udstrækning.
Strækningerne ved Gynnella, Lysaaen, Garaaen og Igla, der efter
forstvæsenet bør opfattes som værnskoge, ligger høit og har været
fællesmarker (eller almenninger) og er det maaske fremdeles.
Skogen leverer noget kjøbmandslast og andet stort tømmer.
Brændeved kjøber herredet ikke.
Betydelige dele af herredets skoge tilhører udenbygdsboende,
men intet tilhører udlændinger.
Tømmerflødningen i Sokna var i femaaret 1891—1895 resp.
460, 460, 454, 455, 474 tylvter.
Endel af tømmeret er hugget i Støren herred og flødet efter
Hauka til Sokna; ligesaa er endel hugget i Rennebu og flødet
i Igla.
Der er mange myrer i Soknedalen, særlig i det vestre
midtparti, saaledes vest og nord for Igla og mellem denne og Stavilla.
De ligger for høit til med fordel at kunne tappes. Torv til
brændsel bruges ikke.
I beretninger af 1665 om nordenfjeldske bergværk
omtales „Soggendalske kobberværk"; det drev nogle ubetydelige
anvisninger. Værket blev fradømt eieren ved overbergamtsdom af 24de
marts 1671 og dets grube henlagt under Indsets værk.
Ved Hyttehaugens plads siges at have været en hytte, hvortil
kobbermalmen toges i Sandfjeld.
I den senere tid vides ingen bergværksdrift at have fundet
sted i Soknedalen.
I Hulsjøfjeldet eller Gynnelfjeld siges at være en grube —
„Hulsjøgruva" —, til hvilken der knytter eller knyttede sig overtro.
Hesteleitere fortalte, at de ofte tidlig om morgenen hørte
„smaa-folkene" ifærd med mineringsarbeide, men ikke turde gaa efter
lyden; mange skal have ledt efter gruben, der skal indeholde godt
kobber.
De industrielle anlæg er: Bjerkenaas sagbrug, Bjor set
sagbrug, Eggen sagbrug, Fossum mølle og tøistampe, Gynneld
tøistampe, Hustoft sagbrug, Moen sagbrug, Boe sagbrug, Solem sagbrug.
Stenbro sagbrug, Soknedalens meieri, Tørnæs sagbrug, Valium sagbrug.
5 personer drev ved udgangen af 1895 landhandel efter
bevilling.
De vigtigste handelssteder er Nyhus, Fossum, Aasenhus.
Søndre Trondhjems amt II.
20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
