Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BØRSESKOGN HERRED.
315
I høiden omkring trægrændsen er meget gode beiter, især
omkring Samsjøen; de er dog ikke af betydelig udstrækning.
Horg herred har havneret i fjeldpartiet om Soknesfjeld,
Snøanknippen, Gynnelfjeld, hvor der er udmærkede havnegange.
I januar 1891 var der i herredet:
Heste............213
Storfæ............1666
Faar........................2209
Gjeder ......................71
Svin............230
Rensdyr ........... 1
Høns *............829
Lundemo meieri (fællesmeieri) begyndte i 1881, indmaalte i
1895 88 494 liter melk, kjærnede 70 kg. smør og ystede 700 kg.
mager ost.
Det anvender is og hestevandring for smørkjærnen.
Myrer ligger spredt over hele herredet, men kun faa af
dem er store, som f. eks. i herredets østligste del i Lundasoknas
dalføre og omkring Samsjøen, samt paa Skottarøkjølen i herredets
sydvestre del.
De fleste ligger saa høit, at de ikke egner sig til dyrkning.
Heller ikke til brændtorv benyttes myrerne almindelig. Der
er middelmaadig tilgang paa torv; dog er der et anlæg for
torv-drift ved Findsmyren ved gaarden Lyngen: det sysselsatte i 1895
26 mand i 8 arbeidsuger med en produktion af 400 000 torv.
Herredet har skog til eget behov. Omkring Samsjøen findes
frodig skog, især af birk og furu. Gran er ellers den almindeligste
træsort, furu er sjeldnere. Af løvskog er birk og or hyppigst;
saa er der hæg, rogn og silje. Skogen er stærkt medtagen ved
hugst, dog er den i den senere tid, om ikke i fremgang, saa dog
neppe i tilbagegang.
Trægrændsen naar op til ca. 600 meter.
Tidligere havde herredet store og meget værdifulde
skog-strækninger, der imidlertid ødelagdes ved den voldsomme drift i
Bjørdals, Skjelbreddals og Sandals almenninger. der blev saa godt
som ganske udhuggede. Skogen er i de lavere dele af herredet
væksterlig, høiere op forkrøblet.
Skogen baade paa vestsiden og paa østsiden ligger høit;
der har paa begge steder været fællesmarker og almenninger.
Skogen giver kjøbmandslast andet stort tømmer i noget
omfang.
Nogen skog eies af udenbygdsboende, men intet af
udlæn-dinger.
Tømmerflødningen i femaaret 1891—95, hovedsagelig hugget
i Horg herred:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
