Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BØRSESKOGN HERRED.
323
Eidaaen fortsætter mod nordøst til Aanøienvatn, gjennem
hvilket vasdraget gaar over paa Børseskogns og Melhus’ territorium.
Moraeluen er en af Børsenelvens bielve, paa et stykke
grændse-elv, men gaar snart helt ind i Hølandet.
Skoldaelven eller Svorka kommer ind fra Horg i nordvestlig
retning og gaar ud i den paa Meldals grændse liggende Svorksjø.
Elven benyttes til flødning.
I n d s j ø e r. Der er 49 indsjøer i Hølandet.
Aanøienvatn paa grændsen af Børseskogn og Melhus er
det største, Ramsjø eller Skjegstadvatn paa Melhus’ grændse,
Bennavatn paa Melhus og Horg grændse, Grøtvatn, hvis nordre smalere
del benævnes Broka, Gaustadvatn, Svorksjoen paa grændsen mod
Orkedal og Meldal.
Længden af disse vande er:
Aanøienvatns hele længde 8 km., største bredde 2 km.
Ramsjø eller Skjegstadvatns hele længde ca. 3 km., største
bredde ca. 1 km.
Bennavatn, hele længde ca. 6 km., største bredde ca. 1.7 km.
Grøtvatn med Broka, længde ca. 3.5 km., største bredde ca.
1.6 km.
Gaustadvatn, længde ca. 2.5 km., største bredde ca. O.g km.
Svorksjøens hele længde regnet til Svorkas udløb af samme,
er ca. 3 km.
Langkjosen er ca. 4.2 km. lang, største bredde ca. 1.5 km.
Indsjøer.
Høide over havet.
Km.- M.
Del af Bennavatn..... • 2.3 184
„ „ Aanøienvatn..... 5.9 135
„ „ Skjegstadvatn (Ramsjø) • 1.2 152
Grøtvatn......... • 2.6 212
Gaustadvatn ....... • 1.0 143
Del af lille Grævsjø .... • 0.1 165
„ „ Mor-(Maar)-sjø • • • • • 0.3 444
„ „ Svorksjø...... • 2.7 228
„ „ Mørs-(Mølle)-vatn • - • • 0.1 324
„ „ Langkjøsenvatn . . • • 0.2 228
35 smaavande....... • O.o
Samlet areal af ferskvand 17.3 km.2
Dambygninger er anlagt i de fleste vande for
tømmerflødningen og for sag- og møllebrugene.
Der er kun lidet dyrket land, og det er indskrænket til
Skoldaelvens og Bævraelvens dalfører.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
