- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
383

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LEINSTRANDEN HERRED.

881

og omkostningerne ved dyrkningen af 1 maal til 20—40
kroner.

Engdyrkningen har, som berørt, i de senere aar gaaet fremad.
Der er kun faa sætre. Afsætningen af produkter foregaar
forholdsvis let, da afstanden til Trondhjem ikke er stor.
I januar 1891 var der i herredet:

Heste......180

Storfæ......934

Faar......1008

Gjeder.....25

Svin......185

Fj ærkræ:

Høns......808

Ænder............5

Gjæs............5

Meierier. Mo fællesmeieri eller silingsstation, begyndt i 1883,
indmaalte i 1895 155 336 liter melk. Leinstranden fællesmeieri
begyndte i 1882, indmaalte i 1895 487 280 liter melk. Der
anvendes is.

Der er endel myrer, særlig i herredets nordre del. Ustmyren
er den største, og endel af denne er i den senere tid udtappet og
dyrket.

Der er ganske god tilgang paa brændtorv, og den benyttes
adskillig som brændsel i bygden.

Ved Rosten er en torvstrøfabrik, hvis produkt anvendes til
desinfektion af gjødselen fra Trondhjem. Myren, som tilhører
dette selskab, udgjør ca. 1500 maal og bestaar af øverst 2 m.
skikket til torvstrø, derunder brændtorv undertiden 1 m. mægtig,
undertiden op til 8 m., uden at man har naaet gjennem torven.

Leinstranden er et lidet herred, har ikke meget skog og maa
hente alle sine træmaterialier fra nabobygden. Skogen er mest
gran samt noget furu, birk og or.

Skogen leverer kun lidet kjøbmandslast.

2/3 af herredets brug maa kjøbe bygningstømmer.

1/3 af herredets brug maa kjøbe brændeved.

Skogen gaar mærkbart fremad.

Ubetydeligt skog eies af udenbygsboende, intet eies af
udlændinge.

Tømmerflødningen i Gula:

Tømmer, hovedsagelig hugget i Aalen, Hohaalen, Budalen,
Singsaas, Soknedalen, Støren og Horg — alle i Guldalen, — er flødet
i femaaret 1891—1895 resp. 7600, 7600, 5800, 5400 og 6000 tylvter
efter tælling ved lændseanlægget paa Sundets grund ved Gulas udløb
i fjorden.

Der fiskes af og til lidt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0391.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free