Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
STRINT)EN OG SELBU FOGDERI.
Lodøljas dalføre, sidedal til Neadalen, gaar straks østenfor
Tydalens kirke op fra Neadalen i mange større bugtninger mod
nordøst og saa østenom Selbyglierne ind i Meråker.
Dalen er i det hele temmelig aaben, tildels myrlændt; det
er en sæterdal.
Landet mellem Lødøljas og Esna (Djupholmas)
dalføre er høifjeld. Det er en fjeldvidde med spredte aaser, sand og
store myrer, uden mere fremtrædende dalfører. I den sydvestlige del,
særlig langsmed og paa skraaningen mod Lødøljas dalføre, er der
bakker, ligesom der er noget bakkeland omkring Essandsjøen,
men naar undtages gaardgrænden i Neadalen omkring Østby,
eidet sætermarker paa fjeldvidden.
Høieste top i denne strækning er öifjeld. (tr. p.) 1244 m.
Øifjeld er i øst ved et myrlændt skar skilt fra Broksjøvola,
968 m.
Andre toppe fra sydvest mod nordøst er:
Hekaasberget, 674 m., Riskleppen, 797 m., Garkleppen, 893 m.,
og Rokleppen, 954 m., liggende i en klynge nordvestfor Øifjeldet,
Garkleppen og Sankaakleppen, 1026 m., nord for samme,
Blaakaa-kleppen, (tr. p.) 893 m., nord for Essandsjø, samt Bladhammeren,
1035 m., op under Merakers grændse.
Esnas dalføre, sidedal til Neadalen, gaar op fra denne
vestenom Sylene, nordover om Essandsjø og fra dennes nordøstre
ende under navn af Djupholmas dalføre videre mellem Blaakaakleppen
og Ramskleppen, saa nordvestlig ind i Meråker mellem
Falk-fangervola og Blaahammerkleppen (begge i Meråker).
Dalen her er myrlændt, meget aaben og ubebygget; der er
et par fiskeboder.ved Essandsjøen.
Landet øst for Esnas (Djupholmas) dalføre er et
stykke høifjeld, hvis nordre del er myrlændt med høider op til
1000—1100 m.; nordligst naar Bustvola 859 m. og Ramslihøgda
789 m„ med slakt fald.
Søndenfor naar Fiskaahogda 1069 m.; paa dens nordvestre
skraaning ligger Ramskleppen, 911 m.
Ved Fiskaaens skar er denne nordre del skilt fra Sylenes
mægtige gruppe søndenfor, som i Storsala, paa den svenske grændse,
naar 1766 m.; ved de skarpe former og de snedækte tinder
med dybe skar minder Sylene om Jotunfjeldene.
Sylenes egger gaar straaleformigt ud i nordlig, vestlig og
østlig retning, skilt ved dybe botner med steile sider.
Sylenes fjeldrække har en længde af 11 km., og er paa det
bredeste 8 km. Passet i fjeldmassen, hvorigjennem Ekornaaen
gaar, er 1130 m. o. h. Sylenes centrale partier dannes af 8 fra
et midtparti udgaaende, takkede kamme. Mellem kammene er
vældige snemasser i de af ofte lodrette stup dannede
forsænkninger. Paa nordsiden er en større bræ, paa sydsiden en mindre.
Fra Sylene sees udover udstrakte fjeldvidder; mod nord
Are-skutan, 1542 m., og Snasahogarne, 1540 m., mod sydøst Helagsfjeld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
