- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XVI. Søndre Trondhjems Amt. Anden del (1898) /
434

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

434

STRINT)EN OG SELBU FOGDERI.

Nederst i dalen er -tætbebygget fladt land; fra Gulsetgaardene
af op til litle Slindvatn blir dalen en dyb fjeldkløft, vider sig saa
atter ud og er senere temmelig aaben. Det er en sæterdal.

Landet mellem Naalas og Tyas dalføre er ved Usmas
og store Heinas dalfører atter delt i tre dele.

Landet vestenfor Usmas dalføre er af forskjellig beskaffenhed ;
ved Gardalen deles den søndre del i to isolerede fjeldpartier, af
hvilke det vestre, paa Holtaalens grændse, i toppen Bringen (tr. p.)
naar 1058 m.

Herfra falder fjeldet nordover mod de lavere liggende toppe
Bringskaftet, Stor voldfjeld, 851 m., og Vola, 796 m.

Den nordlige del af landet vest for Usma sønderskjæres ved
en mængde fra Neas dalføre i sydlig retning gaaende, temmelig
lange sidedale med ringe afstand; mellem disse sidedale ligger
smale aasrygge.

Aasene selv, saavelsom skarene eller dalene, er myrlændte
med mange smaa fjeldvand og tjern.

Saadanne aaser er Storaasen, hvis nordre del benævnes
Løvhatten, 440 m., Kulsetry, 585 m. høi, Stokaas, (tr. p.) 560 m. høi,
og Stokfjeld, 7’24 m.

Gardalen, sidedal til Usmas dalføre, gaar fra denne sydvestlig
op mellem Bringen og Bellingfjeldene, er nederst temmelig trang,
høiere op mere aaben og myrlændt.

Paa Gardalens østside ligger den nordre del af Bellingfjeldene,
1000 m. høie inden Selbu; Bukhammerfjeldet naar 1082 m. paa
Holtaalens grændse.

Usmas dalføre, sidedal til Neadalen, gaar sydlig ud fra denne
dal ligeoverfor Floren.

Fra Usmas dal gaar Gardalen som en sidedal mod sydvest,
medens Usmas dal gaar mod sydøst op til Ustensjøen, saa
sydover østenom Bukhammerfjeldet og taber sig ved en del smaavande.

Nær Holtaalens grændse, fra Ustensjøen af, benævnes dalen
Kløftbækkens dalføre.

I den nedre del, fornemmelig paa vestsiden, er der steilt,
men dalen aabner sig ovenfor Gardalen; paa strækningen op mod
Ustensjøen er meget myrlændt; ovenfor blir den atter trangere,
omend ikke saa trang som i den nederste del. Det er en spredt
bebygget sæterdal.

Landet mellem Usmas og store Heinas dalfører er ogsaa
temmelig sønderskaaret.

Fra Hyllingen paa Holtaalens grændse, (tr. p.) 1201 m., sænker
fjeldet sig nordover mod Tyadalen, medens det i nordvest mellem
denne og Usmadalen lidt efter lidt blir fladere og myrlændt.

Sidedalene her begrændser følgende høider: Længst i vest
ligger Hilmovola, 845 m., sydvest for denne Hilmostoten, (tr. p.)
737 m., ved et lidet skar skilt fra den nordenfor liggende isolerede
eg, Gudbrandseggen, 610 m. høi.

Dernæst følger den næsten 990 m. høie Hynhøgda, der er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:47:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/16-2/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free